Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Indtager Aalborgs gader: Vær med til frygtindgydende Zombie Crawl

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: cottonbro
Foto: cottonbro

Når mørket sænker sig i morgen, rammes Aalborg af en skræmmende hændelse (eller spændende alt efter, hvor stor gyserfan du er).

Frygtindgydende zombier myldrer frem, men denne gang er det ikke hjerner de er efter, men derimod våde varer.

Ja, du læste rigtigt!

I morgen lørdag den 29. oktober afholdes der en uhyggelig version af en pub crawl; nemlig en Zombie Crawl.

Der er vilde udklædninger, mulighed for at få lagt rigtig zombie makeup og gode tilbud på drinks og øl.

𝗧𝗼𝘂𝗿𝗽𝗹𝗮𝗻 𝗳𝗼𝗿 𝗭𝗼𝗺𝗯𝗶𝗲 𝗖𝗿𝗮𝘄𝗹:

Kl. 12.00-14.30: Vesterbro Rockbar

Kl. 14.45-16.00 Tempobar

Kl. 16.15-17.30 Studenterhuset

Kl. 17.45-19.15 1000fryd

Kl. 19.30-20.45 Sprutten

Kl. 21.00: Rocken (endelige destination)

Præmier til bedste udklædning

Som en del af zombie-horden kommer du forbi seks forskellige barer i løbet af aftenen.

Ruten går forbi Vesterbro Rockbar, Tempobar, Studenterhuset, 1000fryd, Sprutten og Rocken.

Arrangøren skriver, at det er en unik chance for at blive en del af de udødes horde og at:

“Zombie Crawl starter til middag på Vesterbro Rockbar og det endelige stop bliver Rocken kl. 21.00.

Om du deltager fra starten eller først møder op midt i Zombie Crawl på en af de 6 forskellige barer bestemmer du selv, men hen mod midnat, er der på Rocken præmier til de zombier der holdt ud længst, men også til deltageren med det halloween-outfit som er mest skræmmende eller mest gennemført.”

Det er ikke et krav, at du klæder dig ud for at deltage i arrangementet, men som arrangøren påpeger er det altså lidt federe, hvis du gør.

Hvad: Zombie Crawl
Hvor: Arrangementet starter på Vesterbro Rockbar og slutter på Rocken
Hvornår: Lørdag den 29. oktober, kl. 12.00 – 00.00

Det eneste du skal gøre for deltage er at dukke op ved en af destinationerne og være udklædt som en zombie. Du opfordres dog til at klikke “deltager” på Facebook-begivenheden, så de ved, hvor mange der deltager.

Læs mere her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien