Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Friis Shoppingcenter løfter lidt af sløret: Så stort bliver Dalle Valle

Af Michael Qureshi
Friis Shoppingcenter
Friis Shoppingcenter

Af Michael Qureshi

Det er et af Danmarks største detailhandels-projekter, som nu er i fuld gang med at blive ombygget og klargjort.

Friis Shoppingcenter er gået i gang med den store ombygning, og derfor er flere butikker ved at blive flyttet, så der kan virke lidt rodet i øjeblikket.

Men der er en overordnet strategi for det hele, og her sidst i marts melder man, at alle store planlagte projekter er søsat.

Det tæller blandt andet stormagasinet Magasin på 7500 kvadratmeter, og det der bliver en af Aalborgs største restauranter, Dalle Valle.

Centerchef Lotte Vestergaard Skou glæder sig helt vildt til, at Aalborg bliver fyldt med omkring 100.000 deltagere og gæster til det store DGI-stævne i juni, og at mange af dem kan nyde udendørsservering på Dalle Valle, der åbner i gadeniveauet.

Plads til 300 spisende gæster

Vi har tidligere kendt til, at restauranten bliver over 700 kvm., og vi kan roligt konstatere, at det bliver en af Aalborgs allerstørste restauranter.

”Dalle Valle er et fantastisk koncept, som vi glæder os til at byde velkommen, når de åbner. Der bliver plads til omkring 300 spisende gæster, og der kommer til at være en helt fantastisk stemning, når udendørs-serveringen går i gang, og man kan sidde ude mod Gabels Torv og nyde sin mad,” forklarer Lotte Vestergaard Skou.

Dalle Valle i Aalborg
Dalle Valle i København
Foto: cafedallevalle.dk

Desuden sker der en masse andre spændende ting med Friis Shoppingcenter. Deres store satsning på et helt nyt smartere parkerings-system er også blevet implementeret fuldt ud nu.

Stor nyhed er på vej

Derudover kan Friis Shoppingcenter også om ganske kort tid løfte sløret for endnu en stor nyhed.

”Der sker rigtig mange spændende ting her i Friis Shoppingcenter for tiden, og det er skønt at mærke nysgerrigheden fra så mange aalborgensere. Mange er interesseret i at vide, hvornår de forskellige ting åbner.

Når man har med et så enormt ombygningsprojekt at gøre, så vil det altid være svært at sætte nøjagtige datoer på. Men vi kan sige så meget, at vi er på fuld omgangshøjde med tidsplanen, og det er vi utrolig tilfredse med,” fortæller center manager Lotte Vestergaard Skou.

Aalborg Friis
Lotte Vestergaard Skou, center manager i Friis Shoppingcenter

Hele Magasin-projektet er nu i fuld gang med at blive realiseret.

”Vi er i gang med at lukke ned for det store område, hvor Magasin skal være. Vi gør rigtig meget ud af på vores hjemmeside og sociale medier, at folk hele tiden kan føle sig opdateret og følge med i udviklingen af et af de største center-projekter i hele Danmark,” siger Friis-chefen.

Fået rettet børnesygdomme på P-systemet

Parkeringssystemet er også godt kørende, og skulle gerne være let og overskueligt for kunderne. Det smarte ved Friis’ nye system er, at din nummerplade aflæses ved indkørsel, så du behøver ikke længere billet.



Dertil kan du betale parkeringen via en app, i en betalingsautomat ved at indtaste dit registreringsnummer eller online. Så selv hvis du har glemt at checke ud, så kan du betale din parkering fra computeren inden for 48 timer.

”Vi har fået rettet de små børnesygdomme, der altid vil være omkring et helt nyt projekt. Vi får rigtig meget positiv respons på det, fordi man ikke skal huske at opbevare en billet, og fordi betalingen glider meget lettere nu. Man behøver ikke at stå i en lang kø til en automat,” siger Lotte Vestergaard Skou.

Læs også: Afløser legenden: 35-årig er ny direktør for Aalborg Kongres & Kultur Center

I løbet af kort tid vil Friis Shoppingcenter også melde en ny stor nyhed ud.

”Det er korrekt, at vi snart har noget nyt at melde, men det kan jeg ikke afsløre endnu. Men det er helt sikkert en nyhed, der vil vække glæde hos de mange shopping-glade nordjyder.

Det er også vigtigt at understrege, at Friis Shoppingcenter holder åbent under hele ombygningen, ” lyder det fra centerchefen.

Hvis man er nysgerrig, så kan man læse mere om ombygningen her 

Næste stop Vestbyen: SushiMania åbner femte Aalborg-butik med gratis sushi

Sushimania aalborg

Del artikel

Andre læser også