Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild præmie til den bedste idé: Vind din helt egen butik i Friis Shoppingcenter

Af Emil Kjær Jørgensen

Friis Shoppingcenter vil gerne bakke op om iværksætteri i Aalborg og har i den forbindelse netop igangsat en konkurrence, hvor en heldig iværksætter kan få muligheden for at prøve kræfter med egen butik i shoppingcentret og på den måde få udbredt kendskabet til sit koncept.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Konkurrencen om et attraktivt beliggende butikslokale samt sparring og hjælp til markedsføring i tre måneder hos Friis Shoppingcenter er netop sat i gang.

Konkurrencen er fra Friis Shoppingcenters side en måde på at bakke op om iværksætteri, da det kan være svært at være start-up virksomhed.

“Vi brænder for Aalborg og byens lokale fællesskab og vil meget gerne støtte op om vores lokale iværksættere. Det er derfor med store glæde at vi kan præsentere dette initiativ, hvor ildsjæle har mulighed for at prøve kræfter af med deres projekt i et af vores butikslokaler,” udtaler Lotte Skou, Center Manager i Friis Shoppingcenter.

Kravene for at deltage i konkurrencen

For at deltage i konkurrencen skal der indsendes en butikscase, hvori produkt eller ydelse af konceptet præsenteres, det beskrives hvem butikken henvender sig til samt det uddybes, hvordan markedsføringen af butikken, som en del af Friis Shoppingcenter, vil foregå.

Yderligere skal der medfølge en grafisk fremstilling af, hvordan iværksætteren forestiller sig at indrette butikken.

Det er et krav, at butikken skal kunne følge centrets åbningstider samt udfylde butikslokalet.

Såfremt det ikke er muligt, kan man gå sammen med andre iværksættere om en fælles butik, kravet er blot, at det skal fungere som samlet koncept.

“Vores jury udvælger en vinder af konkurrencen, der får direkte besked medio januar og har herefter en måned til at gøre deres butik klar, så den kan stå klar til åbning primo februar,” skriver Friis.

Du finder mere info om konkurrencen her.

Del artikel

Andre læser også