Frihed er ikke en selvfølgelighed: Unik mulighed for at komme under huden på Churchill-klubben

”Frihed er ikke en selvfølgelighed. Hvis man mister den, koster det kamp at få den tilbage.”
Citatet er fra Eigil Foxberg, der var medlem af modstandsgruppen Churchill-klubben under Anden Verdenskrig..
På 80-året for Danmarks befrielse er Churchill-klubben omdrejningspunktet for Aalborg Slotsteaters nye forestilling, Valget.
Forestillingen har forpremiere tirsdag den 12. august, mens de ordinære forestillinger ruller fra 14. august. Alt sammen foregår under åben himmel i Aalborg Klosters have.
Læs også: DMI melder ud i sommerheden: Sådan bliver vejret i efteråret Fra Aalborg Slotsteater lyder det, at det er en dramatisk fortælling om krig, kærlighed og kaos.
Nødvendige beslutninger
Med udgangspunkt i virkelighedens Churchill-klub skildrer Aalborg Slotsteater en gruppe unge, deres liv og bedrifter, som tager livet og livtag på deres skæbne.
Et nyskrevet drama med professionelle skuespillere, musikere og frivillige.
Valget sætter lys og refleksion på de svære valg, når et komplekst samfund skal tage nødvendige beslutninger, der udfordrer vores demokrati og samfund.
“Churchill Klubbens kamp for frihed er en vigtig del af vores historie, for vores selvforståelse og oplevelse af kampen for demokrati. Churchill Klubben var unik og blev et forbillede på, at det nytter at kæmpe for frihed og demokrati,” skriver arrangørerne.
Unik mulighed
Udover en dramatisk fortælling i haven, bliver det muligt at købe en unik oplevelse:
På udvalgte dage er det inden forestillingen nemlig muligt at komme med på en guidet tur rundt i den klosterbolig, hvor Churchill-klubben blev stiftet og virkede.