Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fries before Guys og magisk drømmepop: Det sker til Kunsten Summer Lounge

Af Emil Kjær Jørgensen

Så er det (heldigvis) snart onsdag igen, og det betyder selvfølgelig Kunsten Summer Lounge i den smukke skulpturpark, som forvander sig til et vaskeægte kulturmekka, hvor livemusik og interviews med kunstnere, musikere og artister er med til at skabe de perfekte sommerminder.

Her kan du få overblikket over, hvad du kan opleve i morgen:

Talk: Fries Before Guys’ brevkasse

I morgen kan vi blandt andet se frem til besøg af Fries Before Guys, som består af veninderne Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn.

Hver uge udsender de en podcast, hvor de er bundærlige omkring alt fra kærlighed til kriser og de udfordringer, der er, når man som ung kvinde forsøger at finde sig selv og sin plads:

Det ene ben er solidt plantet i voksenlivet med lejekontrakt, vasketider og parforhold. Det andet i fest, farver og trange kår på SU-økonomi.

Fries before Guys og magisk drømmepop: Det sker til Kunsten Summer Lounge
PR-foto

Til Kunsten Summer Lounge besvarer de spørgsmål fra publikum. Hvis du allerede har et spørgsmål klar nu, må du også gerne sende det til mkg@kunsten.dk allerede nu.

Du vil helt sikkert gå hjem med følelsen af, at det ikke kun er dig, der nogle gange kommer til at f**** op.

Musik: IRAH

Udover en sjov eftermiddag med Fries Before Guys, kan du også se frem til magisk drømmepop fra øverste hylde.

Du kan nemlig glæde dig til Stine Grøns nærmest overjordiske, forførende vokal, som får dig til at lette fra plænen i Skulpturparken.

Duoen er kendetegnet ved at eksperimentere og udvide sit musikalske rum – og dermed overraske og skabe rum for eftertænksomhed.

Debutpladen Into Dimensions fra 2016 fik fem stjerner af Gaffa. IRAH har i år udgivet singlen Unity Of Gods, som samtidig er den første smagsprøve på det nye album Diamond Grid.

Derudover kan du også gå på opdagelse i Kunstsatelitten eller udforske din egen skaberkraft i Kunst-Labs teltet.

Program

Kl. 16.00 Baren åbner. DJ TWA sætter lyd til sommeren
Pop-up: Kunsthal NORD med Kunstsatellitten
Café Aalto åbner for servering af mad (Chili con carne af oksespidsbryst, peberfrugt, jasminris og creme fraiche. Serveres med brød til. 85 kroner. Cæsarsalat med sprøde croutroner, parmesan, bønner og soltørrede tomater. Serveres med brød til. 55 kroner.)

Kl. 17.00 Talk: Fries Before Guys
Workshop: Kreativitariums familieværksted

Kl. 18.15 Pop-up: Guidet tur i Skulpturparken med Kunstens Kreativitarium

Kl. 19.00 Musik: IRAH

Kl. 20.30  Tak for i aften.

Praktisk information:

Du har fri adgang, når museumsentreen er betalt – derfor er det gratis for medlemmer af Klub Kunsten + Utzon.

Du kan finde mere info om Kunsten Summer Lounge her.

Del artikel

Andre læser også