Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fri tapas og vinbar: Caféministeriets All You Can Eat-koncept er tilbage

Af Stine Kjølby Christensen

If it ain’t broke, don’t fix it!

Sådan kan man meget vel beskrive Caféministeriets populære koncept, hvor tapas og vinbar ad libitum er på menuen. Konceptet er normalt en genganger året rundt, men det har COVID-19 (også) sat en stopper for i 2020.

Nu er der dog endelig gode nyheder.

Caféministeriet har nemlig meldt hele 12 datoer ud, hvor du i to eller tre timer kan gå amok i fri jule- og desserttapas samt tilkøbe fri vinbar inkl. øl eller saft.

Juletapas er et genialt bud på en aften fyldt med julestemning, hvis du måske er kørt lidt træt i den traditionelle julefrokost.

Tapas er spansk, men menuen er selvfølgelig inspireret af det bedste fra den danske jul. Lige som vi elsker det.

Festlighederne skydes i gang fra fredag d. 13. november og kører herefter hver fredag og lørdag til og med d. 19. december.

Du skal være hurtig

Prisen er 175 kr. for to timers juletapas (195 kr. for fri vinbar), 225 kr. for tre timer (255 kr. for fri vinbar) og der er som sagt desserttapas med, uanset hvor mange timer, du ellers har siddet og nydt godt af køkkenets lækkerier.

Tilkøber du vinbar er der desuden en gratis velkomstcocktail samt kaffe inkluderet.

Afhængig af hvor længe du vil sidde, er der mulighed for at ankomme enten kl. 17.30 eller kl. 20. Der plejer at være rift om billetterne, så det er (igen-igen) med at være hurtig.

“Grundlæggende kan vi godt bare lide at afprøve forskellige ting. Det har vi altid gjort. Dem vi kan mærke stor interesse for, dem finpudser vi endnu mere, indtil vi synes, vi har det skarpeste set-up.

Sådan gjorde vi med vores tapas-bar, mini smørrebrød og så videre. Vores gæster kan godt lide de her lidt anderledes tiltag for en café,” fortæller Martin Klyvø.

Du sikrer dit bord lige her

Del artikel

Andre læser også