Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor kø ved automaterne: Nu indføres der 1 times fri parkering ved testcenter

Af Emil Kjær Jørgensen

Fra sidst på ugen kan du parkere 1 time gratis, når du skal forbi Covid-19 test- og vaccinationscentret ved AKKC.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Siden mandag har der (udover vaccinationscenter) været etableret Covid-19 testcenter ved Aalborg Kongres- og Kulturcenter i Aalborg.

“Det har medført nogle udfordringer i forhold til parkering – blandt andet med lange køer ved p-billetautomaterne m.m. En kø som vi ønsker at undgå, netop ved et testcenter, hvor folk møder op for at blive testet for Covid-19,” skriver de.

Derfor indfører Aalborg Kommune sidst på ugen 1 times gratis parkering på dele af parkeringspladsen ved AKKC. Der opsættes nye skilte med 1 times parkering (gratis) i området, som er omfattet af den ene times gratis parkering, som vil gælde i tidsrummet 7-19 alle ugens 7 dage.

Gælder først fra torsdag

På resten af p-arealerne og p-huset ved AKKC vil parkeringsforholdene være uændret. Aalborg Kommune opfordrer derfor folk, der skal parkere ved test- og vaccinationscentret, om at holde godt øje med skiltningen og huske at sætte p-skiven.

Der opsættes skilte i løbet af i morgen torsdag og p-automaterne i området lukkes ned fra torsdag morgen.

Del artikel

Andre læser også