ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For kun 99 kr: Fadøl ad libitum, flæskestegssandwich og bodegaquiz

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Guldhornene
Foto: Guldhornene

Julen er en tid, der kræver en sund appetit og uslukkelig tørst med julefrokoster i massevis.

Det skal dog ikke være i vejen for endnu et kryds i kalenderen, der byder på pilsner i lange baner og lidt lækkert til mavsen.

Nu inviterer krofatter fra Guldhornene nemlig inden for til det, der må siges at være garanti for en god og festlig aften.

Begrænset antal pladser – bestil nu

Festlighederne løber af stablen d. 21. december fra kl. 18.00-20.00 på Cafe Guldhornene.

Ikke nok med, at der er sørget for Tuborg Pilsner og Classic i utrættelige baner, så vil der være fint besøg af Brødrenes Original med deres madvogn, hvorfra der serveres 1 stk. lækker flæskestegssandwich til alle, der har købt billet til aftenen.

For kun 99 kr: Fadøl ad libitum, flæskestegssandwich og bodegaquiz
Foto: Cafe Guldhornene Aalborg

Hvis ikke det skulle være nok med den syndige favorit med de sprøde svær skyllet ned med rigelige mængder humlegranater… Ja, så smider krofatter altså også lige en bodegaquiz oveni.

Quizzen starter kl. 19.00, og den heldige sejrherre vinder intet mindre end en “lagkage” af en anden verden. Vinderen kan nemlig gå – eller slingre – derfra med en hel kasse bajere i præmie.

Så spørger den ægte nordjyde selvfølgelig “men hva’ koster det?”. Her er svaret en krøllet 100-lap – og så får du endda en 1-krone retur.

De to timer med fri fadøl, en flæskestegssandwich og bodegaquiz koster nemlig kun 99 kroner pr. person.

Der er altså al mulig grund til at prikke vennerne på skulderen og sikre sig sin billet. Der er nemlig begrænset antal pladser, så det er først til mølle.

Man kan læse mere om eventet og billetsalg her.

Del artikel

Andre læser også