Fremgang siden finanskrisen: Prisen på ejerlejligheder topper i Nordjylland
Boligmarkedet har været brandvarmt de sidste par år, og priserne – specielt på ejerlejligheder – har været i en ekstrem opadgående kurve.
Siden priserne på ejerlejligheder sidst toppede, er de vokset i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, mens de er faldet i de tre andre regioner.
De fleste lejligheder ligger i Aalborg
I Region Nordjylland, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var ejerlejlighedspriserne 12 procent højere i 1. kvartal 2018, end da de sidst toppede i 3. kvartal 2006, inden finanskrisen.
”Vi kan altså se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007,” siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik, til Byens Ejendom.
Det højere niveau i Nordjylland skyldes blandt andet, at ejerlejlighedspriserne faldt mindre under krisen end i resten af landet ifølge Jakob Holmgaard.
De andre regioner
Priserne på ejerlejligheder er lavest i Region Sjælland, hvor de nu er 24 procent lavere end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne 8 procent og 6 procent lavere.
I Region Hovedstaden er stigningen noget mere beskeden med blot 1 procent i forhold til 3. kvartal 2006.
Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig
MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige
Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg
INFO:
På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.
Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.