Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flytter ind i Aurums gamle lokaler: Ny butik åbner med helt unikt koncept

Af Emil Kjær Jørgensen

Frederik Hector House har før holdt til på Østerågade 4, hvor de opbyggede et butik-koncept, som aldrig før var set i Aalborg.

Det kan du læse mere om her.

Men nu har de unge iværksættere fra Frederik Hector fundet en ny lokation i Aalborg, og igen opbygget et koncept, som skiller sig markant ud i bybilledet.

På lørdag holder de Grand Opening i Slotgade 4, der før har huset Aurum 79.

Her åbnes det nye Frederik Hector House, som bliver en kombineret skrædder – og barbershop.

“Mænd har ofte ikke så mange knapper, vi kan skrue på, hvis vi skal gøre noget ud af os selv.

Det er ofte kun tøjet, håret og skægget vi kan gøre noget ved, og derfor opstod idéen til at opbygge et hus, hvor vi kan assistere den enkelte mand til at se bedre ud,” siger Frederik Kjær, der den ene af stifterne bag brandet Frederik Hector.

Sådan fungerer konceptet

Frederik Hector House består af to etager, og i stueetagen vil man blive mødt af et anderledes syn, end man er vant til i diverse tøjbutikker. Her vil nemlig ikke hænge store tøjstativer med eksempelvis én skjorte i størrelse Small, Medium eller Large.

“Alt bliver lavet på bestilling, og alt bliver skræddersyet efter den enkelte pasform. Det er faktisk kun 20 % af mænd, der passer på standardstørrelsen, og ved at lave individuelle mål på alt fra skjorter, bukser og jakker kan vi sikre, at alt passer 100 %,” forklarer Frederik.

Frederik Hector House vil tilbyde skræddersyede jakkesæt, smoking, skjorter, jeans og veste. I butikken vil man kunne se de mange forskellige styles, som man kan vælge imellem.

“Inden for jakkesæt har vi eksempelvis fire forskellige prisklasser, og et skræddersyet jakkesæt starter fra 3500 kroner. Derudover kan man designe jakkesættet lige som man vil – lige fra knapper til andre lækre detaljer.”

Et skræddersyet jakkesæt kan bestilles hjem på kun 10 dage, mens de mere specielle styles har en ventetid på op mod 6 uger.

“Nethandel er svært at konkurrere med, så i den fysiske butik er man nødt til at at tilbyde noget unikt, og det synes vi, at vi gør med det her koncept, ” forklarer Frederik og fortsætter:

“Derudover er der også en bæredygtig tanke i det.

Alt tøj vi sælger, er noget som er nøje udvalgt og lavet til bestilling. Der er ikke noget spild, og alle går ud af butikken med et produkt, som de selv har været med til at vælge.”

Flytter ind i Aurums gamle lokaler: Ny butik åbner med helt unikt koncept

Vaskeægte barbershop på første etage

På førstesalen vil målebånd, slips og stofprøver blive skiftet ud med skarpe barberblade, moderigtige frisurer og lækre skæg – og hårprodukter.

Barbershoppen vil blive bygget op som man kender det fra de klassiske amerikanske barbershop med lækre læderstole, store spejle og en rå og intim stemning.

En herreklipning starter fra 389 kroner, som inkluderer både hårvask, klipning, styling og frit valg af både øl, kaffe og whisky.

Derudover kan man også få vokset de irriterende – og knap så charmerende – næsehår, så man fremstår som en helt skarp gentleman.

Frederik fortæller MigogAalborg, at den kombinerede skrædder – og barbershop også bliver oplagt til eksempelvis runde fødselsdage eller bryllupper.

“Brudgommen kan jo komme ind og vælge sit helt eget personlige jakkesæt, og når dagen oprinder, kan vi gøre looket helt komplet ved at style, barbere og klippe lige efter mandens ønsker.

Og nå ja – så kan man jo lige nyde et lækkert glas whisky for at dulme nerverne,” siger Frederik med et smil.

Åbningsfest med lækre cocktails

Først gælder det åbningsfesten på lørdag, hvor der vil være mulighed for at høre mere om konceptet, få en drink og måske få kigget på et skræddersyet jakkesæt.

Herbie Gin og Gin and Tonic Blog vil servere lækre cocktails fra kl 14:00.

Herbie Gin medbringer deres famøse Export gin, som lige har vundet “The Master” i premium gin kategorien ved The Spirit Business Gin Masters 2018 i London.

Udover dette vil der også være musik og konkurrencer, samt muligheden for at finde en julegave.

Læs mere om åbningsfesten her.

Del artikel

Andre læser også