Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Endelig tid: Fredagsfest i Karolinelund skydes i gang med dobbeltkoncert

karolinelund-1024x768

Med temperaturer tæt på 30 grader, blå himmel og masser af sol bliver Karolinelund igen fyldt med musikglade nordjyder, når årets første Fredagsfest løber af stablen i aften.

Og der bliver ike lagt stille fra land.

Årets første koncertaften byder nemlig på en dobbeltkoncert med to af Danmarks mest populære live-navne, når Peter Sommer og Folkeklubben indtager scenen.

Peter Sommer kommer til Aalborg med nyt album i bagagen og et stort band, der både byder på nye sange inspireret af den franske sangtradition og klassikere fra hans mere end 20 år lange solokarriere. Publikum kan derfor se frem til både poetiske tekster, rock, melankoli og velkendte favoritter.

Endelig tid: Fredagsfest i Karolinelund skydes i gang med dobbeltkoncert

Efterfølgende er det Folkeklubben, der vender tilbage til festivalscenerne efter en længere pause. Med det anmelderroste album Mere end en klub og et bagkatalog spækket med sange som Danmark, Fedterøv og Sort Tulipan er der lagt op til fællessang og en stor dansk sommeraften.

Sommerens fredage fortsætter

Det er dog kun begyndelsen på endnu en sommer med Fredagsfester i Karolinelund.

Allerede næste fredag den 3. juli er det Luftens Helte, der sørger for feststemningen, inden Saveus og LAURITZ overtager scenen den 10. juli.

Den 17. juli står Berg og Svea S klar med danske pophits, mens den 24. juli byder på internationale reggae-rytmer fra jamaicanske Inner Circle og nostalgiske toner fra Tøsedrenge Tur.

Efter en kort pause vender Fredagsfesterne tilbage i august, hvor publikum blandt andet kan opleve Gobs, Magtens Korridorer, When Saints Go Machine, Spleen United og Ankerstjerne.

Dermed er der igen udsigt til ni fredage med kolde drikke, sommerstemning og store koncertoplevelser midt i Aalborg.

Koncerterne starter klokken 20, mens dørene til Karolinelund åbner allerede klokken 18. Egne drikkevarer må ikke medbringes.

Billetter i forsalg koster 110 kr, og kan købes på skraaen.dk, i Salling (Aalborg) og i Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15.00-17.00).

Billetter kan fortsat købes til 100 kr. i indgangen på Østerbro fra kl. 18.00, hvis der ikke er udsolgt inden.

HER ER PROGRAMMET – FREDAGSFEST I KAROLINELUND 2026:

26. juni – Peter Sommer + Folkeklubben

3. juli – Luftens Helte

10. juli – Saveus + support: LAURITZ

17. juli – Berg + Svea S

24. juli – Inner Circle (JM) + Tøsedrenge Tur

7. august – Gobs + Dahlin

14. august – Magtens Korridorer + support: Columbian Neckties

21. august – When Saints Go Machine + Spleen United

28. august – Ankerstjerne + support: Giv Dig Hen

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.