Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

John Mogensen Tribute: Oplev Rasmus Bjerg til Fredagsfest

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

Hvis du endnu ikke ved, hvad fredagen skal bruges på i morgen, har vi et ret godt bud.

For traditionen tro er fredag i Aalborg om sommeren lig med fredagsfesterne i Karolinelund.

I morgen klokken 20.00 kan vi byde velkommen til ingen ringere end Rasmus Bjerg, der er klar med et brag af et show, hvor en af landet største entertainere gennem tiden skal hyldes.

Vejret ser også ud til at arte sig i morgen, for klokken 20.00 lover DMI både sol, tørvejr og 19 grader.

Selvom John Mogensen døde i 1977, lever han i bedste velgående – ikke mindst i de danske hjerter

Ole Bornedals biografiske drama ”Så længe jeg lever” med Rasmus Bjerg i hovedrollen blev en bragende succes, og siden da har han turneret land og rige rundt for at vække John Mogensens arv til live på scenen.

Alle skal booke billet på forhånd

Det helt nye i år er, at alle billetter udelukkende sættes til salg i forsalg. Så man kan ikke bare tage beslutningen på dagen, og møde op til indgangen i Karolinelund.

Man skal have billet på forhånd.

Skråen har fået lov til at samle 2.000 stående gæster fordelt på to zoner i Karolinelund, hvor hver zone med egen indgang, egne toiletter, egne barer og boder.

Der skal checkes coronapas i indgangen, men ellers er alt, som vi husker det med fadølsvogne, madsalg og masser af hygge i Aalborgs gamle

fine park.

Her er programmet for Fredagsfesterne 2021

fre. 09. juli  JOHN - Rasmus Bjerg

fre. 16. juli  POUL KREBS & BAND

fre. 23. juli  FYR & FLAMME

fre. 30. juli  COMEDY med HEINO HANSEN, VICTOR LANDER,  EVA JIN, CARSTEN BANG og JESPER JUHL

fre. 06. aug. KESI supp. HØKER

fre. 13. aug. MAGTENS KORRIDORER

fre. 20. aug. FAUSTIX + UDE AF KONTROL

fre. 27. aug. JADA

Billetter koster 195 kr. inkl. gebyr og billetter kan købes i Salling, Billetlugen og på Skråen.dk

Del artikel

Andre læser også