Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Franske specialiteter og snaskede burgere: Brdr. Price lancerer ny frokostmenu

Af Stine Kjølby Christensen

Efteråret står for døren, og det betyder også, at mange af Aalborgs køkkener er i fuld gang med at udskifte menuerne, så de passer til sæsonen.

Det er også tilfældet hos Brdr. Price på C.W. Obels Plads, der holder åbent hver dag til frokost.

Den nye frokostmenu tæller blandt andet moules provençales (danske linemuslinger i en krydret tomatsauce med hvidløg og sorte oliven med pommes frites), lakseterrine (luftig fars af laks og torsk, laksestrimler marineret i sherry samt kapers), carpaccio piemontese (skiver oksekød af dansk kødkvæg fra Kildegaarden).

Kvalitet og veltilberedte råvarer er fællesnævneren for alle retter hos Brdr. Price – og dét kan smages.

“Brdr. Price er et oplagt frokost-sted, uanset om du skal afholde møde, har en frokostdate … eller bare er sulten efter en voldsomt god burger,” fortæller Lasse Baun, restaurantchef.

Franske specialiteter og snaskede burgere: Brdr. Price lancerer ny frokostmenu

Og hvor ellers møder burgere, franske specialiteter og eksperimenterende klassikere hinanden i så fin en synergi?

De smukke lokaler hos Brdr. Price indbyder da også til lidt af hvert, og den gode stemning er allerede bestilt på forhånd, når du træder ind ad døren fra C.W. Obels Plads.

Nyt på menuen – og en masse frokostfavoritter

For at imødekomme både stamgæster og nye besøgende har Price dog også valgt at bibeholde en god sjat af deres frokostfavoritter.

Heriblandt frokosttallerkenen, der er perfekt til dig, der gerne vil smage lidt forskelligt: æg, rejer, røget laks, tatar, charcuterie, ost og garniture.

Franske specialiteter og snaskede burgere: Brdr. Price lancerer ny frokostmenu

Price’s burger er ligeså en uerstattelig klassiker, der efterhånden har hængt ved menuen i fire år.

“Den må der ikke røres ved,” fastslår Lasse Baun.

Som en vaskeægte klassiker består vidunderet af hakkebøf, bacon, friske tomater, salat, løg, syltede agurker, sennep, ketchup og Price’s egen burgermayo.

Hertil serveres jordnøddeoliestegte pommes frites med dip … der får englene til at synge.

“Vi vil gerne kunne imødekomme alle smage og behov, når gæsterne besøger os. Vi er ikke for snobbede til en solid burger, men kan samtidigt også godt lide at eksperimentere med lidt “finere” retter.

Prismæssigt kan de fleste hoppe på begge dele, det handler bare om, hvad man er mest til,” forklarer han.

Riiiigeligt smør til alle

Mens flere og flere steder slår sig på sundhedsforbedret mad, så er sagen en anden hos Restaurant Brdr. Price.

Her er smagen og kærligheden til mad i fokus og skal der bruges smør … så bliver der brugt riiiigeligt smør!

“Vores mission er at servere god mad, der smager godt. Det gør vi bedst ved at gå all-in på alle parametre, og ikke holde igen med noget. Hos os skal du have en smagsoplevelse, der er værd at huske på – og selvfølgelig at gentage igen og igen,” siger Lasse.

Franske specialiteter og snaskede burgere: Brdr. Price lancerer ny frokostmenu

De to tv-brødre åbnede deres første restaurant i 2013, og i dag består familien af hele seks restauranter i hele Danmark.

Adam og James Price havde et ønske om at kunne tilbyde danskerne alt det mad, som de bedst selv kunne lide.

Der hersker altså ingen restaurant-trends i de herskabelige og hyggelige lokaler, men derimod et alsidigt menukort med mad for alle – og det gør sig heldigvis også gældende på frokostkortet.

Brdr. Price har åbent hver dag til frokost fra kl. 11.30 – 15.30, hvor du kan lade dig friste af nye sæsonretter og elskede klassikere.

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også