Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Frække overraskelser: Guf & Kugler er klar til ny is-sæson

Af Stine Kjølby Christensen

Foråret banker på døren, og det samme gør en ny sæson i den populære isbutik, Guf & Kugler.

Til maj kan den tilmed fejre sin 1 års fødselsdag i Slotsgade.

Foruden at have givet byen et væld af lækre is-muligheder, så har de to is-søstre også fået skabt sig et brand, der er en ligeså stor del af oplevelsen – og samtidigt umuligt at undgå at bemærke.

Guf & Kugler er måske især blevet kendt for deres mange vilde (og til tider sjofle … ) tiltag.

I sommers introducerede de eksempelvis MorgengufferenSoftice pyntet med morgen-toppings!

Frække overraskelser: Guf & Kugler er klar til ny is-sæson

I julemånederne gik det helt over gevind, da butikken blev pyntet op i bedste Gertrud Sand-stil og menukortet bugnede af lækkerier, såsom jule-softice, en gin & tonic under navnet GINgle Bells, kanel-is og meget mere.

Siden har Ismutter og Søsterguf været på velfortjent “sommerferie” – men har man fulgt med på de sociale medier, så ved man også, at de ikke har hvilet på laurbærrene.

Bollemaskine er flyttet ind

I morgen, d. 22. februar kl. 10, åbner de op for endnu en sæson i Slotsgade, og vi har naturligvis været forbi dem for at høre deres bud på forårets absolutte must-trys.

“Vi har virkelig mange icebreaking news!

Mens Guf & Kugler har haft lukket, har vi jo blandt andet brugt ventetiden på en tur til Italien,” fortæller Søsterguf og fortsætter:

“Her faldt vi over en helt fantastisk bollemaskine, som vi fik lov at låne med hjem til både Aalborg og Nibe!”

Frække overraskelser: Guf & Kugler er klar til ny is-sæson

Bollemaskinen skal blandt andet bruges til Guf & Kuglers nye fastelavnsbolle: Sprød, smørbagt bolle med kold is i midten.

“Vi har øvet og øvet på bollemaskinen, og det er blevet så lækkert!” udbryder de to søstre i kor.

“Man vælger selv, hvilken is, man vil have i – så der skulle altså være gode muligheder for en varieret kost.

Vi har jo 24 valgmuligheder.”

Bacon-crunch til de tobenede

I anledning af sæsonåbningen skal den famøse bollemaskine altså producere lækre fastelavnsboller til Aalborgs isnydere.

Når denne højtid er slut, har søstrene selvfølgelig planer om få andre boller på … isen?

“Vi vil altså også gerne være med på burgerbølgen, så vi håber, at den kan blive en ny slags morgenguffer, eller noget man kan crave, når man har tømmermænd.”

Frække overraskelser: Guf & Kugler er klar til ny is-sæson

Og ingen tømmermænd uden bacon. Wait, what?

“I år er jo grisens år, så vi har planer om at introducere bacon-crunch, som kan kombinere det salte med det søde,” siger Ismutter, som gerne deler historien bag:

“Vi har jo længe lavet hundeplatter med bittesmå softice-toppe og bacon-crunch … men så blev vores to-benede kunder jo misundelige.”

I løbet af foråret kan du altså skifte din vanlige bolsje-crunch ud med den mere saltede slags.

En halv meter is

Det kan vist ikke komme bag på nogen at i Guf & Kugler kan det aldrig blive for meget. 

Isbaren er allerede pyntet op til påske i bedste bedstemor-stil med porcelænsfigurer, gækkebreve og påskekugler dinglende om ørene.

Derfor melder de også klar til at introducere deres hidtil største is; der endnu er navneløs.

Frække overraskelser: Guf & Kugler er klar til ny is-sæson
I anledning af foråret kan Guf & Kugler præsentere flere is-nyheder. Én af dem, er saltet karamel.

Ismutter og Søsterguf håber nemlig, at aalborgenserne vil være med til at navngive det 34 cm lange vidunder.

“Aalborgenserne har taget rigtig godt imod Nibegufferen, men vi synes også, at de skal have deres egen.

Derfor håber vi at kunne inddrage isnyderne i omegnen i processen, så vi sammen kan få skabt det helt perfekte design til vores nye Aalborg-is,” siger Søsterguf.

“Vi har selvfølgelig testet den, og den kan altså godt blive en halv meter lang!”

Frække overraskelser: Guf & Kugler er klar til ny is-sæson
Hos Guf & Kugler kan du få is i alle størrelser.

Der er altså lagt op til lidt af hvert i Slotsgade, når de to is-søstre byder velkommen til en ny is-sæson: og de lover, at de har mange flere frække overraskelser i ærmet.

Hvad: Sæsonåbning hos Guf & Kugler
Hvor: Slotsgade 2
Hvornår: 22. februar, kl. 10

Del artikel

Andre læser også