Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra Tivoli til Aalborg: BuyNature får dig til at shoppe med god samvittighed

Af Michael Qureshi

Annonce

Af Stine Kjølby Christensen

I tre år har Amin Barrada drevet virksomheden ”BuyNature”, der sælger økologiske og bæredygtige livsstilsprodukter til børn og voksne.

BuyNature forhandler alt fra hudplejeprodukter og tekstilvarer til accessories som ure og solbriller. Her kan du handle med god ro i maven, hvis du har et ønske om at holde samvittigheden ren i forhold til miljøet.

Amins vision med BuyNature var at gøre økologien folkelig og letforståelig for alle. Han havde et ønske om at gøre op med den almene danskers forståelse af hvad økologi er – og hvad det koster.

“Det behøver ikke at være dyrt, at tænke på miljøet. Du kan finde en naturlig og bæredygtig kilde til alt, hvad du forbruger – det gælder bare om at vælge det rigtige.” siger Amin til migogaalborg.dk..

Indtil for ganske nyligt havde BuyNature adresse i hjertet af Tivoli i København.

Butikken i Tivoli var en drøm

At have en butik i selveste Tivoli var en helt unik mulighed for ”BuyNature” – og for Amin.

”Da jeg fik tilbudt en plads inde i Tivolo, så kunne mit indre barn ikke sige nej. At være i Tivoli var en god oplevelse, vi havde en god hyldeplads, og vi fik ramt en god mængde mennesker.” fortæller Amin.

I dag er BuyNature flyttet ud af Tivoli og til Nordjylland. De holder nu til knap 10 kilometer for Aalborg, hvorfra produkterne bliver sendt ud til kunder og butikker.

En meget stor kontrast til det pulserende liv i København, men det er ikke noget der ærgrer Amin overhovedet.

Aalborg er én lang sommerhusferie

Amin sagde farvel til København med oprejst pande – kærligheden kaldte nemlig i Aalborg.

”Jeg flyttede herop for at være sammen med min kæreste. Og det har været skønt på alle tænkelige måder.” siger Amin og fortæller om sin oplevelse med at være blevet aalborgenser:

”Det er ligesom at være på en sommerhusferie hele tiden. Folk taler faktisk sammen, når man er nede at handle. Jeg har været vant til, at hvis man taler til fremmede i København, så var der noget helt galt.

Fra Tivoli til Aalborg: BuyNature får dig til at shoppe med god samvittighed
Med flytningen til Aalborg kom der også nye planer for BuyNature, som i fremtiden vil satse på engros.

I forhold til mine produkter, så oplever jeg også en stor interesse i byen, og jeg har kun oplevet at folk er venlige og giver sig tid til at høre om dem! Det er fantastisk!”

 

Landskendt initiativtager

Og når vi nu snakker om shopping: De fleste kender efterhånden til årets store forbrugsfest i november ”Black Friday”.

”Et overforbrugshelvede” ifølge Amin, som med sine egne værdier jo netop er fortaler, for at man ikke skal købe mere, end man skal bruge – for at spare på jordens ressourcer.

”Jeg vågnede op til Black Fridag for to år siden, og fik lyst til at gøre noget vanvittigt. Så jeg satte priserne op med 20% med det formål at donere overskuddet til velgørenhed.” fortæller Amin, som fik massiv omtale på sit grønne initiativ.

Fra Tivoli til Aalborg: BuyNature får dig til at shoppe med god samvittighed
I forbindelse med Black Friday valgte Amin at sætte priserne op hos BuyNature, hvilket fik massiv omtale i medierne.

I så høj grad, at han i samarbejde med Go Green Copenhagen året efter fik endnu flere virksomheder med ind i kampen mod det overforbrug, som Black Friday opmuntrer til.

Forbrugeren bestemmer fremtiden

Og opmærksomhed fra forbrugerens side er det også det absolut vigtigste, når det handler om miljøet. En opmærksomhed som skal drive virksomheder som BuyNature i fremtiden.

Læs også: Aalborg er blevet et forbillede på verdensplan: Grønne agenter er et stærkt initiativ

”Miljøets fremtid afhænger 100% af forbrugeren. For at vi kan give nogle gode priser på vores økologiske og bæredygtige produkter, så kræver det en større produktion. Så det er op til forbrugerne at vælge eller fravælge det.” forklarer Amin, men er optimistisk:

Fra Tivoli til Aalborg: BuyNature får dig til at shoppe med god samvittighed
BuyNature har et stort udvalg af bæredygtigt legetøj og økologiske produkter til de yngste.

”Vi oplever heldigvis stor interesse for produkterne og har en mission om at blive Skandinaviens største grønne hus inden for livsstilsprodukter – og vi er allerede godt på vej.” afslutter Amin, som glæder sig til fremtiden i Aalborg.

BuyNature vil gerne fejre flytningen til det nordjyske og inviterer i den forbindelse til åbningsreception i deres nye lokaler fredag d. 19. maj kl. 14.00-20.00, hvor du kan shoppe til halv pris og deltage i et bambuscykel-ræs!

Amin lover desuden lækre økologiske snacks og drikkevarer til alle!

Du kan læse mere om eventet her:

Migogaalborg’s Instagram udlodder vi ét af BuyNature’s mest populære produkter: Et computertastatur med tilhørende mus i 100% naturligt, bæredygtigt og FSC-certificeret bambustræ (Værdi: 1200 kr.). Du kan deltage lige her! 

Del artikel

Andre læser også