Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra MGP til Hollywood: Her er Sisse Marie i dag

Af Redaktionen

Baby – sig at du har brug for mig!

En sætning, som de fleste af os nok stadig kobler sammen med 2001’s MGP-vinder, Sisse Søby, der dengang var blot 15 år gammel.

De lyse lokker er blevet kortere og livet mere kulørt for den nu 34-årige stjerne, som i dag bor i Los Angeles, hvor hun er sangerinde og skuespiller.

BT har taget en snak med Sisse Marie, der stadig jagter Hollywood-drømmen. I interviewet afslører hun også, at hun snart er aktuel i tv-serien Siren, som hun beskriver som en “syret” sci-fi-film.

Fra MGP-stjerne til M!-babe

MigogAalborg tog en snak med Sisse Marie i 2017 – om dét at gå fra barnestjerne til sexet M!-babe.

Her fortalte hun, at det i mange år var musikken, der var hendes hjertebarn, men sidenhen blev hendes kærlighed også kastet på arbejdet som model. Af den vej endte hun som 17-årig i Milano, hvor karrieren tog fart.

Indtil …

”Da jeg boede i Milano, blev jeg en dag ringet op af Remee, som ville have mig tilbage til Danmark for at lave ’Boom’. Den strøg ind på hitlisterne, så herefter fortsatte jeg på tour i Danmark i noget tid.” fortalte hun.

Som 18-årig røg Sisse Marie på forsiden af det danske magasin M! Dette blev især et vendepunkt, da mange af hendes danske fans nu pludselig kunne se forvandlingen: Fra hele Danmarks MGP-darling til sexet M!-babe.

Fra MGP til Hollywood: Her er Sisse Marie i dag

Det var også i forbindelse med hendes modelkarriere, at tanken faldt på skuespil, da en caster engang spurgte hende, om hun havde overvejet at gå ind i filmbranchen.

Dette fik den eventyrlystne nordjyde, der oprindeligt er fra Klarup tæt på Aalborg, til at tænke i nye baner, og der skulle da heller ikke gå længe, før hun sigtede mod stjernerne.

Tilbage i Danmark

Sisse Marie er i dag bosat i Los Angeles, hvor hun har gået på flere forskellige amerikanske skuespilleruddannelser, og hun fortalte da også BT, at hun før nedlukningen følte, at hun var ved at have fået en god fod indenfor.

“Jeg var med i et afsnit af tv-serien ‘Siren’. Da vi optog den, følte jeg mig godt på vej og talte med store folk i branchen.

Jeg fik mange gode tilkendegivelser og var klar på, at nu skulle vi til Canada og skyde flere afsnit, men så lukkede alt jo desværre ned.” siger hun til BT.

I øjeblikket er Sisse Marie derfor tilbage i Danmark, hvor hun afslører, at der muligvis kan være nogle spændende ting i vente.

Du kan læse hele interviewet med Sisse Marie Søby lige her

Del artikel

Andre læser også