Fra kæmpe Black Friday til julehygge: Her er din weekend i Aalborg

Ved du hvad du skal bruge weekenden på?
Hvis ikke, så er vi som altid klar med en lille weekendguide til dig, som giver dig et overblik over alt det, du kan opleve i Aalborg denne weekend.
Er du tilbudsjæger og er du ved at varme op til Black Friday? Så har vi selvfølgelig lavet en Black Friday guide med de forskellige tilbud i Aalborg – den finder du her.
Butikkerne overgår ovenikøbet sig selv, for nogle af Aalborgs helt store giganter holder åbent i hele 18 timer på Black Friday. Se deres åbningstider her.
Derudover er december lige rundt om hjørnet og derfor er weekendes muligheder i den grad præget af den varme julestemning – har du eksempelvis set at du igen i år kan nyde en lækker risalamande Cheesecake?
Skøjtebanen midt i Aalborg åbner
Det bliver en hektisk fredag i Aalborgs midtby.
Butikkerne går Black Friday-amok og holder åbent fra den tidlige morgenstund frem til sent aften. Salling og Magasin dyster på åbningstider, hvor Salling åbner klokken 06.00-24.00 og Magasin 07.00-24.00.
Men måske gider du slet ikke shoppe-ræset?
I så fald bliver der også noget andet at lave i dag fredag. Her åbner skøjtebanen på C.W. Obels Plads nemlig klokken 15.00.
MGP-stjerne gæster gaden

Tidligere på ugen blev det afsløret at en vaskeægte MGP-legende i denne weekend lægger vejen forbi Jomfru Ane Gade.
Var du barn i 00’erne har du helt sikkert sunget med på klassikere som ‘Kickflipper’, ‘Arabiens Drøm’, ‘Du er den som jeg vil ha’’ eller måske ‘Jeg tror det kaldes kærlighed’. Mange af MGP-sangene fra 00’erne har formået at følge med tiden og er blevet et sikkert musikvalg til privatfester såvel som på diskotekerne.
Natten mellem fredag og lørdag gæster selveste Morten Fillipsen, som blev Danmarksberømt med sangen ‘Du Er Ikke Som De Andre Pi’r’, Heidi’s Bier Bar.
Efter den store MGP-succes har Fillipsen udgivet flere numre, og den nu 32-årige sanger er klar til at spille flere af hans numre ved 3-tiden natten til lørdag.
Så er du ikke som de andre pi’r’? Så kridt danseskoene, smør stemmebåndet, og gør dig klar til en aften med fællessang og nostalgi!
Du kan læse vores artikel om MGP-stjernen her.
Eller se begivenheden på facebook her.
Hvad: Morten Fillipsen Koncert
Hvor: Heidi’s Bierbar
Hvornår: Natten mellem fredag og lørdag (omkring kl. 3).
Musikkens Bus afholder juleturné
Musikkens Hus har formået at genskabe koncerthuset i Musikkens Bus, som med de fire hjul er en transporttabel udgave af Musikkens Hus. Bussen kan bringe oplevelserne ud til de nordjyder som ikke har mulighed for at besøge Musikkens Hus.
Bussen er indrettet identisk med koncerthuset og har derfor mulighed for at levere en autentisk oplevelse.
Denne lørdag tager Musikkens Hus på juleturné i Aalborg, hvor bussen i løbet af dagen vil have forskellige stop på ruten. Bussen vil gøre ophold ved Sygehus Syd, Gabels Torv og Aalborg Storcenter.
Programmet for juleturnéen er:
Kl. 11.00-11.30 julesang på Sygehus Syd
Kl. 12.00-12.30 Gabels Torv: Julesang med acappella-koret Vellyd
Kl. 12.00-14.00 Gabels Torv:
- Operation Julegave: Indsamling af gaver
- Gratis slik til børn
- Uddeling af juleprogrammer
Kl. 15.00-15.30 Aalborg Storcenter Indgang D:
- Julesang med acappella-gruppen Vellyd
- Gratis slik til børn
- Uddeling af juleprogrammer
Kl. 15.00-17.00 Aalborg Storcenter Indgang D:
- Operation Julegave: Indsamling af gaver
- Gratis slik til børn
- Uddeling af juleprogrammer
Læs vores artikel om Musikkens Bus og juleturnéen her.
Hvad: Juleturné med Musikkens Bus
Hvor: Sygehus Syd, Gabels Torv og Aalborg Storcenter
Hvornår: Lørdag d. 30. november fra kl. 11.00
Adventsvandring med gratis æbleskiver og gløgg
5 minutters færgeoverfart fra Aalborg ligger en lille perle med ægte ø-hygge. Egholm er en populær destination i sommermånederne men øen kan med fordel besøges hele året rundt.
Igen i år er det muligt at deltage i en Adventsvandring på Egholm som er planlagt så hele familien kan deltage. Det er naturvejleder Esben Buch som i samarbejde med Egholm Samråd afholder disse adventsvandringer.
Disse vandringer plejer at være meget populære og det skyldes nok i høj grad den hyggelige stemning, og ikke mindst at dagen rundes af på Restaurant Kronborg hvor der vil være gratis gløgg og æbleskiver, og saftevand til børnene.
Ruten fastlægges på selve dagen for vandringen så der kan tages hensyn til vejr og vind.
Mødestedet for adventsvandringen er ved Restaurant Kronborg på Egholm kl. 14.00 og der vil være rig mulighed for at blive klogere på både natur, øen og ikke mindst livet på Egholm i gamle dage.
Du kan læse mere om Adventsvandring på Egholm her.
Og du kan læse vores artikel om adventsvandringen her.
Hvad: Adventsvandring på Egholm
Hvor: Egholm
Hvornår: Søndag d. 1 december fra kl. 14.00 – 16.30
Jul på Nørresundby Torv
Julehyggen varmer hjertet af Nørresundby, når de tænder årets juletræ på torvet. Julemanden kommer forbi med slikposer til de mindste.
Der er klappedyr og hestevognskørsel. Og du kan høre god musik og lytte til julekoret synge. Spar Nords Frønse kommer også forbi.
Når du trænger, kan du få varmen med gløgg og lune æbleskiver. Det hele er til salg hos spejderne, der har en bod på torvet. Her kan du også købe dit juletræ med hjem.
Jul i Nordkraft
På søndag d. 1. december skyder Nordkraft juletiden i gang med et hyggeligt dagsarrangement.
Her er der legeland i DGI-huset, æbleskiver, juleklip ud af filmplakater og så vises der helt gratis små julefilm i Biffen i Nordkraft.
Der er også i løbet af dagen minikoncerter med julejazz og julehornmusik.
Events
29-30/11 Wallmans Christmas Show i AKKC
29/11 Sara Blædel bogsignering i Bog & idé Aalborg Østeraa
30/11 Stort indendørs loppemarked
30/11 Et juleeventyr på Aalborg Teater
1/12 Julefilm og juleklip i Biffen i Kedelhallen
1/12 Danske Filmskat – Julebal i Nisseland
ANNONCE HERUNDER
Hotel Viking Aqua – Spa og Wellness kører kun i dag vilde Black Friday tilbud
Spa og brunch for 2 personer for under 400 kr.
Lad os hoppe direkte ud i de mange lækre tilbud som MigogAalborg har fået lov til at se blandt de første.
- Spa & Brunch for 2 personer – kun 395 kr. (du sparer 50% her)
- Spa & Burger for 2 personer – kun 395 kr. (du sparer 50% her)
- Spa & Middag for 2 personer – kun 945 kr. (du sparer 30% her)
Du kan se hvad de forskellige pakker indeholder lige her
Overnatning og spa for 2 personer for under 900 kr.
Men nu kommer vi til dem med overnatning, og her kan du her på Black Friday få fingrene i et ophold for 2 personer for under 900 kr.
- Overnatning og spa for 2 personer – kun 895 kr. (du sparer 36% her)
- SIF Spaophold for 2 personer – kun 1423 kr. (du sparer 38%)
- Freja Wellness ophold for 2 personer – kun 2274 kr. (du sparer 40%)
- Saga Wellness ophold for 2 personer – kun 4074 kr. (du sparer 40%)
Du kan læse mere om hvad de forskellige ophold indeholder lige her