Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra ildsjæl til bedste arbejdsplads: Hvem fortjener en pris til AALBORG AWARDS?

Af Michael Qureshi
Stine Rex vandt Coolshop-prisen i 2018
Stine Rex vandt Coolshop-prisen i 2018

Kender du Aalborgs største ildsjæl? Er du ansat på Aalborgs bedste arbejdsplads? Eller kender du kommunens vildeste iværksætter?

Så er det nu, at du skal til tasterne.

Vi er allerede i fuld gang med afstemningen om Årets Restaurant, Café, Byens Bedste Kaffe og Burger. Se finalisterne i de kategorier lige her.

Men til AALBORG AWARDS der holdes i AKKC fredag d. 14. august findes der også en række specialkategorier. Det er dem, vi skal finde de sidste slutnominerede til nu.

Lad os gennemgå kategorierne, og så kan du få indflydelse på, hvem der skal med til stor fest i AKKC med rød løber, cocktails, award-show og kæmpe afterparty med TooManyLeftHands.

Vært for aftenen bliver Nicolaj Lange.

Hvem var den største ildsjæl i 2019?

Hvem har bedrevet noget vildt? Hvem er hverdagens helt? Hvem gør en forskel?

Første år i 2018 var det ultraløberen Stine Rex der løb med Coolshop prisen til AALBORG AWARDS.

Sidste år var det så ultraseje Thomas Bjuring, der udover direktør-jobbet i Aalborg Pirates også gør en kæmpe forskel for udsatte unge med Cooleast projektet.

Men hvem skal vinde i år?

“Der sker utrolig meget i hele Aalborg Kommune, og jeg synes, det er fantastisk, at mange forskellige mennesker på sådan en aften får anerkendelse og et klap på skulderen over det gode arbejde, de leverer,” siger Jacob Risgaard, partner i Coolshop.

Kriterierne for at nominere til Coolshop-prisen;

  • Det skal være en enkelt person
  • Personen skal have bopæl/sit virke i Aalborg Kommune
  • Skriv en kort begrundelse i kommentarsporet til Facebook-opslaget ( lagt op tirsdag 3. marts)

Fra ildsjæl til bedste arbejdsplads: Hvem fortjener en pris til AALBORG AWARDS?

BDO-prisen Årets Arbejdsplads

Igen i år er den globale men også lokale revisionsvirksomhed BDO stolt sponsor af prisen for Årets Arbejdsplads.

I 2018 var det JCD, der fik prisen, og sidste år var det Coolshop.

Men synes du, at din arbejdsplads er den allerbedste eller kender du et firma, der gør ekstra meget ud af medarbejderpleje, så kan du nominere dem nu.

Kriterierne for at nominere til BDO-prisen

  • Virksomheden skal have over 8 fuldtidsansatte medarbejdere.
  • Virksomheden skal have kontor i Aalborg Kommune
  • Skriv en kort begrundelse i kommentarsporet til Facebook-opslaget ( lagt op tirsdag 3. marts)

SACKit-prisen Årets Iværksætter

Kender du en sej iværksætter-virksomhed, som kan gå i fodsporene på firmaer som Saphe og Shaping New Tomorrow.

De vandt nemlig i henholdsvis 2018 og 2019 SACKit-prisen Årets Iværksætter.

Til AALBORG AWARDS fredag d. 3. april hylder Aalborg-virksomheden SACKit igen de modige iværksættere, der hver eneste dag har hånden på kogepladen.

“Der er brug for de her ildsjæle, som er innovative og skaber arbejdspladser med nye virksomheder. Det kræver både stort mod og enormt slid at lykkedes som iværksætter, og det ønsker vi med SACKit Prisen at hylde.

De lokale iværksættere udgør et uundværligt bidrag til erhvervslivet i Nordjylland, og de nominerede gør en forskel med deres nytænkende idéer,” siger Kristoffer Glerup, stifter af fremadstormende SACKit.

Kriterierne for at nominere til SACKit-prisen Årets Iværksætter

  • Virksomheden skal have et aktivt CVR-nummer.
  • Virksomheden skal være mere end et halvt år gammel.
  • Virksomheden må maksimalt have eksisteret i fem år.
  • Virksomheden skal være registreret i Aalborg Kommune.
Fra ildsjæl til bedste arbejdsplads: Hvem fortjener en pris til AALBORG AWARDS?
Kristoffer Glerup og Peter Rasmussen fra SACKit

Årets Erhvervspris

På business-niveauet er det også muligt at indstille kandidater til Årets Erhvervspris. Vi ønsker at hylde en virksomhed i Aalborg Kommune, der har gjort sig bemærket enten nationalt, internationalt eller på alle niveauer.

Det behøver ikke at være med et fantastisk regnskab. Det kan også være et produkt, der har haft en stor effekt. Eller en erhvervsleder som har gjort sig særligt bemærket.

Kriterierne for at nominere til Årets Erhvervspris

  • Virksomheden skal have et aktivt CVR-nummer.
  • Virksomheden skal være registreret i Aalborg Kommune.

AALBORG AWARDS afholdes for tredje gang. Det bliver Årets Fest i Aalborg i år med plads til 900 i Aalborg Kongres & Kultur Center. Du kan allerede nu sikre dig plads.

Hvad: AALBORG AWARDS afholdes af MigogAalborg
Hvor: Aalborg Kongres & Kultur Center
Hvornår: Fredag d. 14. august kl. 18-01.00
Billet-info:
Siddeplads: 349 kr.
Inkluderer 1 drink, snacks under showet, indgang til Award-show og MEGA Afterparty
Køb billet her.

Fra ildsjæl til bedste arbejdsplads: Hvem fortjener en pris til AALBORG AWARDS?

VIND ET GAVEKORT PÅ 500 KR. TIL MAGASIN

Vi trækker lod blandt alle kvalificerede bud på 2 x gavekort på 500 kr. til Magasin i Aalborg.

Vinderne findes på mandag d. 9. marts.

Del artikel

Andre læser også