Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra gaming til rom-smagning: Aalborg Street Food afholder flere events i weekenden

Af Emil Kjær Jørgensen
Street Food som vi kender det
Street Food som vi kender det

Aalborg Street Food er meget mere end autentisk og lækkert mad med inspiration fra hele verden.

Den store hal på Skudehavnen danner nemlig også ramme om en masse events, og hvis du er i tvivl om, hvad weekenden skal bruges på, sker der virkelig noget for enhver smag på Aalborg Street Food – lige fra romsmagning til Gamer Night og Marrokansk Kultur Weekend.

Vi har samlet et overblik her:

Gamer Night med FIFA og Fortnite

Den begivenhedsrige weekend på Aalborg Street Food starter allerede fredag, hvor man åbner op for Nordjyllands største FIFA’19-turnering og Fortnite-turneringer i de rå rammer.

FIFA-turneringen har plads til 64 deltagere, og den er åben for alle aldre.

Turneringen indledes med et gruppespil, så alle er sikret 2-3 kampe. Herefter går man ind i den spændende knock-out runde, indtil Aalborgs bedst FIFA’19-gamer er fundet.

Tidsplan for FIFA-turnering:

15.50: Seneste mødetid

16.00: Gruppespil

18.00: Knockout

19.45: Præmieoverrækkelse

Det koster 125 kr. at deltage, som er inklusiv en lille sodavand, men så er er man også med i dysten om fede præmier:

1. plads: 1000 kr. i street coins + PlayStation 4 controller + headset
2. plads: 500 kr. i street coins + FIFA merchandise
3. plads: 200 kr. i street coins + FIFA merchandise

Du finder billetinfo lige her

Fra gaming til rom-smagning: Aalborg Street Food afholder flere events i weekenden

Fortnite har taget verden med storm, og det er et af verdens mest populære spil. Hvis du mener, at du har, hvad der skal til, kan du deltage i nogle fede konkurrencer hele fredagen.

Der bliver blandt andet en konkurrence i bedste individuelle placering, bedste individuelle score og bedste holdscore.

Men udover konkurrence-elementet, kan man også deltage i en quiz, mens du også kan vise dine bedste Fortnite-moves.

Tidsplan for Fortnite-turnering:

16.00: Opstart af individuelle konkurrencer

17.00: Dansekonkurrence (gratis for alle)

18.00: Dansekonkurrence (gratis for alle)

18.15: Opstart af holdkonkurrence (vi sammensætter hold)

19.00: Dansekonkurrence (gratis for alle)

19.45: Præmieoverrækkelse

Der er også masser af præmie i vente for de bedst Fortnite-spillere:

Bedste individuelle placering:

1. præmie: 250 kr. i street coins + PlayStation 4 controller + Fortnite t-shirt

2. præmie: 100 kr. i street coins + Fortnite t-shirt

Præmie til bedste individuelle score:

1. præmie: 250 kr. i street coins + PlayStation 4 controller

2. præmie: 100 kr. i street coins + Fortnite t-shirt

Præmie til bedste holdscore (4 personer):

1. præmie: 100 kr. i street coins (x4 personer) + Fortnite t-shirts

2. præmie: 50 kr. i street coins (x4 personer)

Hvad: Gamer Night
Hvornår: Fredag d. 12. juli fra kl. 15.50

Du kan læse med om Gamer Night her.

Marokkansk Kultur Weekend

Aalborg Street Food er kendetegnet ved at have et bredt sortiment af mad fra hele verden, og i den kommende tid har de fokus på at komme helt tæt på de mange forskellige kulturer.

Det starter denne weekend med fokus på marokkansk kultur. Marrakech er nemlig ét af køkkenerne på Aalborg Street Food, og lørdag-søndag kan du fra 11.30, blive klogere på kulturen.

Der er gratis entré hele weekenden, og man kan blandt andet smage nationalretten kuskus.

I Marokko er kuskus, som kartofler er for danskere, og som ris er for kinesere – uundværlig i enhver klassisk ret. Kuskus er små forkogte gryn af durumhvede, som traditionelt serveres sammen med kød eller grøntsager.

Marrakech-køkkenet serverer denne weekend kuskus sammen med en lækker blanding af grøntsager og krydderier, og de tør godt love, at du her får en smagsoplevelse af nationalretten udover det sædvanlige.

Fra gaming til rom-smagning: Aalborg Street Food afholder flere events i weekenden

Men derudover kan du opleve alt fra lækker myntethe til en bazar, hvor du kan shoppe de lækreste, marokkansk inspirerede ting til boligen.

Der vil også være traditionel marokkansk livemusik og foredrag om Marokko med forfatteren Maria Wittendorf klokken 15.00 lørdag og klokken 13.00 søndag.

Du kan også få en autentisk marokkansk cafeoplevelse, da Aalborgs ældste vandpibe-café, Cafe Volkano, laver en lækker vandpibe-lounge, hvor man kan nyde lidt lækkert tobak.

Hvad: Marokkansk Kultur Weekend
Hvornår: Lørdag d. 13. juli – søndag d. 14. juli fra kl. 11.30

Læs mere om Marokkansk Kultur Weekend her.

Smag på syv forskellige slags rom
Men oplevelserne på Aalborg Street Food stopper ikke ved masser af gaming og indblik i den marokkanske kultur.

Lørdag kan du nemlig komme til en spændende romsmagning fra klokken 16.00 – 18.00.

Romsmagningen er både for kendere og nybegyndere, hvor alle kan lære noget nyt om rom. Aalborg Street Food har allieret sig med eksperterne fra ROMeriet, som normalt holder til i Urbansgade.

Fra gaming til rom-smagning: Aalborg Street Food afholder flere events i weekenden

Du kommer til at smage hele syv forskellige slags rom inden for tre forskellige stilarter, og mens du smager på den lækre rom, vil ROMeriet fortælle mere om den rom, som du fugter ganen med.

Romsmagningen koster 300 kroner, og du finder mere info om tilmelding her.

Hvad: Romsmagning med ROMeriet
Hvornår: Lørdag fra kl. 16.00-18.00

Læs mere om Romsmagning på Aalborg Street Food her.

Del artikel

Andre læser også