Fra chokoladeboller til Tæppehandleren: Her er Aalborgs største legender
Skrevet af: Michael Qureshi
Slotsbageren i Slotsgade var legendarisk i Aalborg
Aalborg er blandt Danmarks fire største byer.
Men vi er stadig et lille samfund, hvor mange kender hinanden, og hvor man ikke mindst lægger mærke til de ting, der skiller sig ud i byen på den ene eller anden måde.
Vi har kigget os lidt omkring i byen og tænkt at det er tid til at hylde de steder og eksistenser, der bliver bemærket og er lidt kult.
Derfor får I vores bud på de største legender i Aalborg på den ene eller anden måde.
Gøglerbåden
Jyllands første rigtige diskotek. Ja, det kaldte de det altså, da det åbnede. Nu er man i hvert fald sikker på at se en masse gøglerier i de sene nattetimer med letpåklædte kvinder, der har et par tricks oppe i ærmet eller…et andet sted
Gøglerbåden i Aalborg er Jyllands første diskotek.
Læsehesten
Her opererer man stadig med DVD-film og vinyl-plader. Læsehesten har faktisk ligget i Reberbansgade i næsten 40 år. Og det er et hyggeligt sted, hvor man lige kan lave lidt bytte bytte købmand.
Tæppehandleren på Vesterbro
Aalborgs eneste forretning der har haft ophørsudsalg de sidste 25 år. Og den er stadig ikke lukket. Dog skrev Nordjyske på et tidspunkt i december, at nu var det snart slut. Ej, det bliver nok ikke lige foreløbig.
Slotsbageren
Ingen kører åbningstider som vores gode ven i Slotsbageren i Slotsgade. Men når der så endeligt er åbent, så kommer duften af nylavede chokoladeboller, og så står vi altså gerne i lang kø for at få fingrene i det lækre bagværk. Slotsbageren har overtaget et lokale på Boulevarden, men det tager den tid, det nu tager at få det fixet færdigt.
Foto: Facebook-gruppen Har Slotsbageren åbent i dag
Duus vinkælder
I gamle dage var det lidt et sted, man gik i byen. Nu er det mere bare et hyggeligt sted, hvor man kan snuse lidt af Aalborgs historie ind. Duus Vinkælder ligger i en af Aalborgs ældste bygninger, Jens Bangs stenhus. De serverer stadig mad og godt til ganen.
Kontikibar
De kalder sig selv for en knejpe, og det er nok meget godt ramt. De kører bl.a. et koncept med øl og ø skrab, og der er sådan et helt lille samfund dernede. Det er et totalt kult sted lige at ryge indenom og få en enkelt eller ti.
Pari bar
Nordjyske lavede en reportage om det med overskriften “Det dunkle broværtshus”. Her kan du få en god formiddagsbajer. Men det hænger uløseligt sammen med Aalborg, og man må bare lette på hatten over, at man har drevet værtshus der i 70 år.
Cafe Frederiksberg
I begyndelsen af Vejgaard ligger Café Frederiksberg, der bryster sig af at være Aalborgs ældste værtshus på samme beliggenhed. Man åbnede i 1900, og har altså været der i 117 år. Nu dog med et mere moderne udtryk og helt nyrenoveret.
Mallorca bar
Mallorca Bar lå oprindeligt i et gammelt hotel i Prinsensgade og åbnede i 1969. Det lyder så dejligt eksotisk, at turister med deres børn lige tit kigger inden for. Ellers er klientellet meget blandet. Rejsende med deres store kufferter, almindelige drukkenbolte og unge mennesker.
Fontænen
På et tidspunkt solgte man flest hotdogs i hele Danmark på Fontænen. Det er et kongested især for “stoddere”. Har eksisteret i 43 år. Blev overtaget af Kent Aabo Sørensen i 2007.
Før Kent Aabo Sørensen overtog Fontænen var den ejet af en familie gennem 33 år. Fontænen er kendt for deres lave priser på grillmad.
China restaurant
Det er bare et legendarisk sted. Aalborgs første kinesiske restaurant åbnede i 1981, og det kræver da alligevel en indsats at holde sig kørende endnu.
40D på Sams Barbeque
Man er ikke rigtig aalborgenser, hvis man ikke har smagt en 40D på Sams Barbeque. Det er en kebab indbagt med pommes frites, oksekød tilberedt m/ specialkrydderier, stegt på roterende grill, med indbagt sandwich, pommes frites, salat og hjemmelavet dressing.
Man har først smagt en rigtig jyde bøfsandwich, når man har været en tur forbi Vestre Bådlaug i Vestbyen. Deres Bøfsandwich med brun sovs er helt genial, og blev for øvrigt kåret til Danmarks bøfsandwich i 2013.
Aalborg Karneval
Det er ikke et sted eller en person. Men det er en begivenhed, som er legendarisk i Aalborg og faktisk noget af et tilløbsstykke fra hele landet. I 1983 afholdt man den første Aalborg Karneval, og siden er det vokset helt vildt.
De seneste år har man også haft en stærk professionel organisation, som driver det som en rentabel forretning til glæde for byens karnevalgængere.
Karneval er et hit hvert år, uanset vejret. Foto: Aalborg Karnevals Facebook-side
Netto-Akari
Vores mest læste historie på Migogaalborg.dk er om kult-figuren Netto-Akari. Over 40.000 har læst over Akari, og der var over 1000 kommentarer på Facebook om den måske mest kendte Netto-ansat i landet. Akari tryllebinder enhver Netto-kunde med sit enorme humør og gode humor.
Vi ved ikke, hvad han hedder. Men alle kender manden med Vagttårnet, der har stået trofast inde i byen i adskillige årtier. Han er symbol på, at Aalborg er en by med en masse forskelligheder, og vi vil ikke undvære ham i gadebilledet.
1000fryd
Foreningen Tusindfryd har rødder tilbage i 70’ernes ungdomsbevægelse. Et ønske gik i opfyldelse og i 1984 havde foreningen midler nok til at overtage et gammelt trykkeri på Kattesundet 10.
I dag rummer huset mange aktiviteter såsom øvelokale, lydstudie, bogcafé og meget mere.
Gaden
Jomfru Ane var bosat i Skavegade, og Danmarks største diskoteksgade er ironisk nok opkaldt efter en nonne. Men vi elsker Gaden på godt og ondt.
Foto: Heidi’s Bier Bar Aalborg – Facebook
Så skal der stemmes: Her er finalisterne til AALBORG AWARDS 2019
Skrevet af: Redaktionen
Så er vi klar til at løfte sløret for, hvem der er kommet igennem nåleøjet og er blandt finalisterne til årets AALBORG AWARDS.
Over 18.000 har stemt i den indledende nomineringsrunde, og det har været ekstremt tæt i langt de fleste kategorier.
I år har vi valgt at tage 6 finalister med i hver kategori til AALBORG AWARDS, der afholdes lørdag d. 30. marts i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Du kan selv komme med til den store fest – der kan vælges mellem både siddepladser- og ståpladser. Der er drinks, show og afterparty inkluderet i billetten. Se billetterne her
Men du skal igen hjælpe med at stemme. For læsernes stemme har også en betydning for finalisterne.
Her voterer juryen med en stemme hver, og så tæller læsernes stemme i den her nye afstemning (den starter i bunden af artiklen) også med 1 stemme.
Juryen i år består af;
Gastromand v. Mads Schytte og Anders Damm Christensen
Peter Christian Jensen, direktør Ruths Hotel
Mark Bering, direktør Himmerland Golf & Spa Resort
Tina Mikkelsen, store manager, Magasin Aalborg
Michael Qureshi, redaktør MigogAalborg
Læsernes stemme
Stort cadeau: Aalborg Teaters forestilling opføres i Tyskland
Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Der er stor jubel på Aalborg Teater i øjeblikket.
I efteråret 2017 fik Aftenlandet premiere på Lille Scene, og forestillingen opnåede på kort tid stor anerkendelse i Danmark.
Aftenlandet kredserom den aktuelle samfundsdebat vedrørende flygtninge, Europas fremtid, og hvor EU er på vej hen.
Forestillingen blev især omtalt, fordi alle statisterne også er asylansøgere fra nordjyske asylcentre uden for teaterscenen.
Men nu har selve forestillingen også bevæget sig udover Danmarks grænser.
I år kan stykket – i en oversat udgave – nemlig også opleves i Tyskland – og allerede d. 20. marts får det aktuelle værk premiere i München og i 2020 følger endnu et tysk teater efter.
Prisvindende og aktuelt
På trods af det store cadeau fra udlandet, så er det bestemt ikke første gang, at forestillingen har fået store roser med på vejen.
I 2018 modtog forestillingens mor og én af de mest markante stemmer i dansk teater, Julie Maj Jakobsen, en Reumertpris som Årets Dramatiker for netop Aftenlandet.
Tue Bering iscenesatte stykket og løb i den forbindelse også med prisen som Årets Instruktør.
Forestillingen fik 5.3 stjerner i gennemsnit fra publikummet og høstede selvfølgelig også topkarakterer fra anmelderne.
Aalborg Teater genopsætter forestillingen
Nåede du ikke at opleve Aftenlandet, da de spillede i Aalborg? Og synes du, der er lidt langt til Tyskland?
Så er der også gode nyheder.
Fra 16. til 25. maj 2010 genopsætter teateret nemlig forestillingen på Lille Scene, hvor det igen bliver muligt at overvære dagens konfliktfyldte Europa på tætteste hold.
Efter flere års fravær vender den karakteristiske, vokale lyd, vi kender fra verdensstjerne MØ, endelig tilbage til Nibe Festival.
MØ gæstede ellers både Nibe i gennembrudsåret og året efter igen … men siden har festivalen knoklet intensivt for at lokke hende tilbage til Skalskoven.
… og i år er det endelig lykkes!
”MØ er som sagt på ingen måde en artist, som har overrendt de danske festivaler og spillesteder de seneste år.
Derfor er det selvfølgelig en kæmpe sejr og en meget stor glæde for os, at Nibe-publikummet nu skal feteres med fantastiske MØ,” udtaler festivalleder Peter Møller Madsen.
Gigantisk verdensstjerne vender hjem
Siden sit internationale gennembrud har hele verden nemlig været legeplads for MØ, også kendt som Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, hvilket har efterladt et utålmodigt undertryk på de danske scener.
Hun har på ganske kort tid formået at skabe sig en kæmpe musikkarriere, og kan blandt andet skrive samarbejder med Justin Bieber og Major Lazer på sit musikalske CV.
Den fynske pige har altså sat dybe aftryk på den internationale scene – men til sommer vender hun atter tilbage: klar til at få trætoppene til at vibrere med tonsvis af hits!
Lige fra numrene ”Pilgrim”, ”Maiden” og ”Waste Of Time” fra opstarten over MØ-klassikere som ”Don’t Wanna Dance”, ”Kamikaze”, ”Final Song”, ”Nights With You” og ny-hittet ”Blur” til gigantiske, internationale hits som ”Lean On” med Major Lazer & DJ Snake og ”Cold Water” med Major Lazer & Justin Bieber.
Eneste koncert udenfor Sjælland
Onsdag d. 3. juli bliver det MØ’s tur til at shine på Store Scene – og så bliver denne koncert desuden sommerens eneste udenfor Sjælland, hvor MØ også er blandt Roskilde Festivals hovednavne.
Udover MØ kan årets festivalgæster (indtil videre) se frem til: Nephew, Nik & Jay, Suspekt, The Minds Of 99, Gnags, Benal, Christopher, Queen Machine, SAVEUS, Clara, Folkeklubben, Ude Af Kontrol, Fool og Rasmus Bjerg – John.
OBS! Mandag d. 4. marts kl. 10 stiger prisen på både partout- og dagsbilletter på www.nibefestival.dk.
Sagde op som jurist: Nu sender Matti folk på drømmerejser med Rejselyst
Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
I vores nye portrætserie i 2019 går MigogAalborg tæt på iværksættere, der enten driver virksomhed i Aalborg eller er fra Aalborg og omegn.
At rejse er at leve.
Et udsagn, som de fleste nok kan nikke genkendende til.
Men hvad sker der, hvis man vender det om, og det at rejse også bliver ens levevej?
Det er netop, hvad Matti Saastamoinen Binderup fra Aalborg har gjort.
Matti har altid rejst meget, og i 2010 tog han afsted på en jordomrejse, der for alvor satte skub i rejselysten.
Drevet af rejselyst
I 2016 blev Matti færdiguddannet som jurist og har siden arbejdet fuldtid på et advokatkontor – indtil for nylig.
Ved årsskiftet valgte Matti at opsige sit job ved advokatfirmaet og i stedet gå all-in på Rejselyst.
Undervejs på jurastudiet og senere sideløbende med sit job som advokatfuldmægtig greb han også enhver mulighed for at rejse.
Mattis rejse-CV spænder lige fra eksotiske øgrupper som Maldiverne og Seychellerne til roadtrip gennem Kirgisistan og Kazakhstan, og drømmen om eget rejsebureau opstod for alvor i 2016.
”Oprindeligt startede idéen på Maldiverne, hvor vi boede på et lille familiedrevet guest house med seks værelser.
Vi var på daværende tidspunkt de første danskere på i deres guest house, og ejerne gjorde oplevelsen til noget helt særligt.” fortæller Matti.
“Da vi kom hjem, spurgte rigtig mange ind til vores rejse og bad mig om hjælp til at prøve noget lignende; så jeg tænkte, at når vi selv var så begejstrede og endda var de første danskere, så måtte der være grundlag for at give den samme gode oplevelse videre til andre.”
Herefter startede Matti et samarbejde med det specifikke guest house på den lille ø på Maldiverne – og sådan begyndte eventyret med Rejselyst.
Steder med personlighed
Konceptet er blevet taget godt imod, og Maldiverne er stadig det bedst sælgende rejsemål, men i dag tilbyder Matti via Rejselyst seks forskellige destinationer: Indien, Maldiverne, Oman, Seychellerne, Sri Lanka og Tyrkiet.
Samtidig afslører han, at Thailand og andre lande i Asien vil blive udbudt som nye rejsemål i løbet af 2019.
Alle stederne er besøgt og håndplukket af ham selv, og de er hverken udvalgt efter, hvem der har den bedste all-inclusive eller aircondition på værelserne.
Tværtimod.
“Vores rejser er udvalgt efter, at kunderne skal have én på opleveren – og så skal det være personligt og skræddersyet til den enkelte.
Der findes så mange alternativer til de traditionelle charterrejsemål, og jeg vil gerne give vores kunder nogle af de samme unikke rejseoplevelser, som jeg gennem tiden selv har fået ved at søge væk fra de mest betrådte stier” forklarer Matti.
Med på hele rejsen
Modsat de typiske charterferier, hvor alt er forudbestemt, så er Rejselysts primære mål, at rejsen skal skræddersys personligt til lige præcis dem, der skal på den.
“Hvis du klikker dig ind på vores hjemmeside, så møder du ikke en søgemaskine. Vi har heller ingen hyldevarer eller afbudsrejser, og vores kunder bliver ikke bare et tilfældigt nummer i et register.
Kunderne skal have det maksimale ud af rejsen, så vi bruger meget tid på at lytte til deres ønsker og forventninger, så vi har de bedste forudsætninger for at planlægge lige netop den rejse, som de ønsker” siger Matti.
”Du kan altid ringe og komme i kontakt med os, hvis du har spørgsmål – både før, under og efter rejsen. Vi er med hele vejen.”
Rejser til alle budgetter
Og så kommer det store, nordjyske spørgsmål; Hvad koster det?!
”Vi spænder ret bredt prismæssigt, og vores rejser starter typisk omkring 9.000 – 12.000 kr. pr. person. Vi sender eksempelvis mange til Maldiverne for omkring 12.000 kr. pr. person, mens andre booker en luksusrejse til 50.000 kr. pr. person,” siger han.
“Det er ikke vores ambition at kunne levere de billigste rejser i branchen, men derimod at kunne levere de bedste rejser, hvor den gode oplevelse og personlige service til vores kunder er i fokus”, forklarer han og supplerer:
”Når det så er sagt, så har vi indgået eksklusive aftaler med vores samarbejdspartnere, som vores kunder kan drage fordel af, og vi sikrer os, at der altid er sammenhæng mellem pris og kvalitet”, siger han.
Tester selv stederne
Rejselyst bureauet går ikke på kompromis med kvaliteten og besøger derfor altid selv rejsemålene, før de bliver udbudt.
”Vi møder vores samarbejdspartnere personligt og kigger dem i øjnene, bor på hotellerne og tester udflugterne, og vi fravælger naturligvis også nogle i processen.
Målet er ikke at udbyde 50 forskellige rejsemål, men snarere få, som vi kender til fingerspidserne, så vi kan give vores kunder noget helt specielt, de aldrig nogensinde glemmer.”
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Tag Manager
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Google analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.