Fra Aalborg til Norge: Fede ting at lave på turen til Norge

Skrevet af: Michael Qureshi

Så blev det efterårsferie og måske er du allerede på farten med familien, eller også er der gang i aktiviteterne lige her i Aalborg.

For der er rigeligt, at tage sig til i vores herlige by alt lige fra kultur og til fest.

Men Aalborg ligger også i skønne Nordjylland, og det giver nogle andre, oplagte muligheder.

F.eks. kan du fra Frederikshavn sejle med Stena Line til Norge fra bare 423 kr. for en kærestetur inkl. bil og fra 511 kr. for en familiebillet, der dækker over to voksne, to børn samt en bil.

Dertil skal der selvfølgelig ligges noget til overnatning m.v., men inde på Stena Lines website kan du få nogle rigtig fine rabatter og finde tilbud derpå.

Du kan evt. også læse MigogAalborgs artikel om Fjord Lines smukke sejladser til Norge her.

Aktiviteter i Norge

Når I ankommer til Norge skal I selvfølgelig også lave noget sjovt, hvis det altså ikke bare er ren afslapningsferie.

Det oplagte er selvfølgelig naturoplevelser, kulturelle oplevelser i byer som Oslo og skisport.

Hvis det er skisporten der trækker, så kan du i skrivende stund få 4 døgn for 4 voksne + 6 børn Inkl. færge t/r med 2 biler & kahytter på hjemrejse for bare 886 kr. per person.

Når aftenen begynder at trænge sig på, så kan du se frem imod en række hyggelige oplevelser på skisportsstedet.

I jeres hytte vil der også som oftest være sauna og andre bekvemmeligheder og har I handlet godt ind, så er der ingen grænser for, hvor hyggeligt en sådan tur kan blive.

Går de andre i seng før du er helt klar til det, så kan du muntre dig med en god bog, TV eller måske nettcasino, som online casino hedder hos vores naboer.

Netop online casino er mere populært end nogensinde i Norge. Det er der selvfølgelig mange gode grunde til, men en af dem er, at nordmænd altid har været vant til at bestille ting via postordre og derefter online, hvorfor det virker ganske naturligt, at ”gå på casino” via computeren for dem.

Videre bor mange i Norge også langt fra nærmeste by og man tager ikke lige flyveren fra Tromsø for at spille på casino fysisk frem for at bruge et af de mange online casinoer af høj kvalitet.

Som det antydes, så finder du rigtig meget spændende online i Norge og på norsk såvel. Heldigvis kan vi danskere relativt let forstå det norske sprog, så der er direkte adgang til alle de fornøjelser, som nordmænd nyder godt af online.

Det er selvfølgelig oplagt at følge med i online aviserne, men prøv også at finde lokal viden omkring dine egne interesser, som f.eks. astronomi på norsk. Der vil du ofte kunne finde lokale råd og ideer, som ikke er at finde andre steder.

Ferien lakker imod enden

Når ferien nærmer sig sin ende, så behøver du ikke en gang fælde en tåre, for som du nok oplevede på vejen til Norge, så indeholder Stena Lines færger en række bekvemmeligheder, så som spa og underholdning.

God efterårsferie!

Ny grøn oase indvies i næste uge: Gratis Paradis-is og kaffe til Lommeparkens åbning

Skrevet af: Michael Qureshi

En helt ny grøn park med byskov og legeplads åbnes officielt i næste uge.

Det sker fredag d. 31. maj kl. 15.30, hvor Aalborg Kommune officielt indvier den nye grønne oase midt i Aalborg.

Rådmand Hans Henrik Henriksen holder åbningstale og er desuden vært for gratis is fra Paradis samt kaffe.

Derudover kan de fremmødte være med til få indflydelse på, hvad parken i fremtiden skal hedde. Aalborg Kommune skriver nemlig i invitationen, at Lommeparken hidtil blot har været en arbejdstitel, men at man nu ønsker et fremtidigt nyt navn.

Til indvielsen uddeles der stemmesedler, hvor man kan stemme på flere udvalgte navne.

Rivende udvikling ved Budolfi Plads

Det er i området omkring Budolfi Kirke, hvor er der lige nu gang i en rivende byudvikling med Budolfi Plads.

Boliger, dagligvareforretning og grønne områder skal forbinde og understøtte det omkringliggende byliv i midtbyen. Planen er også, at der gerne skal ligge caféer og kaffebar, så der virkelig kommer til at summe af liv.

Et af de kommende grønne områder er Lommeparken, som aalborgenserne snart kan glæde sig til at benytte.

Grønt område midt i centrum

På den tidligere parkeringsplads ved Algade, øst for Budolfi Kirke, står Lommeparken snart klar.

Lommeparken bliver anlagt for at sikre at Budolfi Plads bliver et af de nye attraktive områder i Aalborgs midtby. Flere borgere har efterlyst grønne områder og en legeplads til leg.

 

Lommeparken bliver et idéelt sted at opholde sig, hvis man bor i byen og ikke har haveadgang fra sin bolig. Børn kan lege, og voksne kan samles om en kold drink, frokost eller en is, når vejret tillader det.

Tour de Nordjylland: Se adskillige nybyggede hus på samme dag

Skrevet af: Michael Qureshi

Går I med drømme om at bygge jeres eget lækre hus?

Så afholder HusCompagniet Tour De Nordjylland på søndag d. 26. maj, hvor de inviterer alle boliginteresserede nordjyder på en ekstraordinær inspirationstur i 10 forskellige huse.

Her har du mulighed for at opleve HusCompagniets forskellige huse lige fra Thisted i Vest, Støvring i Syd, Hjallerup i Øst og Brønderslev i Nord.

Derudover er der også ekstraordinært åbent hus i deres store showroom i Aalborg på dagen.

I januar afholdt man også Tour de Nordjylland i anledning af 10 års jubilæum for den nordjyske afdeling med hovedkontor i Aalborg.

Det blev en massiv succes, og derfor gentager man nu arrangementet.

10 års jubilæum i Aalborg

I 2009 byggede HusCompagniet Aalborg deres første hus i Nordjylland, og siden har de hjulpet over 1300 familier med at få et nyt hjem.

”Vi oplever fortsat en stigende interesse for nybyggeri i det nordjyske.

Derfor glæder vi os til endnu en omgang af Tour de Nordjylland med HusCompagniet.

Her kan alle, som overvejer at bygge hus, tage på tur rundt til vores udstillingshuse i Nordjylland og blive inspireret af de mange forskellige muligheder,” siger Peter Jakobsen, der er afdelingsdirektør i HusCompagniet i Aalborg.

HusCompagniet er Danmarks største parcelhusbygger, og er fem år i træk blevet kåret til årets husbygger.

De 10 huse er alle bygget af HusCompagniet og ligger spredt i store dele af Nordjylland. Se adresserne nederst i artiklen.

Foto: Christine Luca Hornemann Nielsen, MigogAalborg

Udstillingsby med fire huse

I Aalborg på Griegsvej i Frejlev vil hele udstillingsbyen med fire huse være åben.

Alle huse er bygget i forskellige arkitekturer med en stor variation af boligløsninger og -materialer samt nye smarte løsninger på elektriske installationer.

”Vi har i de seneste år fokuseret meget på produktudvikling, og det kommer også til udtryk i vores Tour de Nordjylland, hvor man kan se mange forskellige løsninger, som er tilpasset forskellige stilarter og trends, så der er noget for enhver smag.

Vi viser både vinkelhuse, H-huse og længehuse i klassisk arkitektur og moderne funkis stil,” siger Peter Jakobsen og fortsætter:

”Samtidig har vi sørget for en meget virkelighedsnær oplevelse, da alle huse er fuldt møblerede. Indvendigt vil det være muligt at blive inspireret både i forhold til eksempelvis køkkener, badeværelser, gulve og forskellige indretninger.

Således kan man køre fra hus til hus og sammenligne boligerne, så man lettere kan danne sig et overblik over de mange muligheder og gøre boligdrømmene mere håndgribelige.”

Foto: Christine Luca Hornemann Nielsen, MigogAalborg

Hvis du ønsker at få nybygger-drømmen opfyldt, så læs meget mere her:

Sparekassen Vendsyssel vil også være repræsenteret de forskellige steder, hvor der er mulighed for at drøfte finansiering og høre mere om gratis grundkøbskredit.

HusCompagniet og Sparekassen Vendsyssel byder alle steder på gratis kaffe, vand og kage, og der vil være overraskelser til børnene.

Tour De Nordjylland, som fungerer som et åbent hus arrangement vil være fra klokken 11-16 på følgende adresser:

  1. Showroom, Blytækkervej 18-20, 9000 Aalborg
  2. Griegsvej 134, 9200 Aalborg SV
  3. Griegsvej 158, 9200 Aalborg SV
  4. Griegsvej 160, 9200 Aalborg SV
  5. Griegsvej 179, 9200 Aalborg SV
  6. Rådyret 207, 9530 Støvring
  7. Nørre Mølle 27, 7700 Thisted
  8. Horsbækken 16, 9440 Aabybro
  9. Ådalen 2, 9700 Brønderslev
  10. Ådalen 16, 9700 Brønderslev
  11. Skelbakken 68, 9320 Hjallerup

Safarishow og børne-zoo: Equitour Aalborg holder stor familiedag på lørdag

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen

I lørdags kunne vi fortælle, at det store ridestævne Equitour Aalborg arrangerer en masse fede events den 24. maj, der inkluderer gin-festival og fællesspisning med optræden af comedy bandet The Powls.

Men børn og familier er bestemt ikke blevet glemt.

Faktisk dedikerer arrangørerne hele lørdag den 25. maj til børne- og familiedag i Uggerhalne, Vodskov.

Vil du gerne ud af byen lørdag, hvor Aalborg eksploderer i farver og fest til det årlige Karneval, kan du sætte dig ind i bilen og køre blot 20 minutter nordpå fra 9000 Aalborg.

Små som store vil kunne opleve alt fra safarishow til ballondyr, børne-zoo og naturlegeplads på oplevelsesområdet.

”Vi vil gerne give familier et alternativ til karneval.

Vi har bygget videre på sidste års børne- og familiedag, og det bliver endnu større i år,” fortæller Jens Trabjerg, arrangør af Equitour Danmark.

Begivenheden afholdes i samarbejde med den nordjyske erhvervsmand Andreas Helgstrand, der ejer Helgstrand Dressage.

Noget for hele familien

Oplevelsesområdet er åbent fra kl. 10.00 til 18.00, og her vil der være noget for børn i alle aldre.

Nogle af dagens højdepunkter er Søren Brynjolfs forrygende safarishow, hvor gøgleren spiller og synger med sine talende aber Rango og Ludwig, og børne-zoo med klapning af geder, kaniner og grise.

Med ballondyr og ponytræk oveni er der i det hele taget masser af aktiviteter til dyreelskere, men er man mere kreativt anlagt, kan man både deltage i en tegne-og maleworkshop, lære pileflet samt få sit ansigt malet.

Jens Trabjerg sætter dog en tyk streg under, at det er en dag for hele familien:

”Forældrene skal ikke sidde og kede sig på en bænk, mens børnene løber rundt.

Det bliver en skøn mulighed for at opleve noget sammen med hele familien.”

Med en entrébillet får de voksne adgang til hele stævnepladsen og alle dagens aktiviteter.

Her kan de opleve veteranbiltræf og biludstillinger, se store sportslige begivenheder, spise i VIP loungens restaurant eller få sig en bid mad i Food Court og Sweet Corner.

Hele begivenheden er gratis for børn under 12 år, mens forældre og ældre børn skal slippe 100 kr i entréen.

En dag proppet med sjov

Det internationale ridestævne Equitour Aalborg er en årlig tradition i Uggerhalne, der løber fra den 23-26. maj, og er et af de største stævner på dansk jord.

Med en billet til børne- og familiedagen får du adgang til stævnet og ridning i verdensklasse.

Du kan bl.a. opleve Nations Cup i springning og Nordic International Sales følauktion. Til sidste års auktion blev det dyreste føl solgt til 102.000 kr.

Fuldt program:

Kl. 10.00 – Oplevelsesområdet åbner

Kl. 10.00 – Tegne-og maleworkshop (åbent til kl. 18.00)

Kl. 11.00 – 11.45 – Safarishow med Søren Brynjolf

Kl. 11.00 – 14.00 – Få lavet dit eget ballondyr

Kl. 11.00 – 15.00 – Børne-zoo

Kl. 13.00 – 15.00 – Kendte sange i børnehøjde

Kl. 13.00 – 17.00 – Ansigtsmaling

Kl. 14.30 – 16.40 – Ponytræk

Kl. 18.00 – Oplevelsesområdet lukker

Køb billetter her.

Hvad: Børne- og familiedag

Hvor: Grindstedvej 54, 9310 Uggerhalne

Hvornår: Lørdag den 25. maj