Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra Aalborg til Berlin: Cykelhold donerer over 100.000 kroner til udsatte børn

Team-Alabu-Bolig_Donation_029040-1024x683
Foto: Team Alabu Bolig.

Cykelholdet Team Alabu Bolig har på deres træninger og fælles cykeltur til Berlin indsamlet hele 138.775 kroner, der igen i år doneres til børn i lokalområde.

Donationerne blev i denne uge overrakt til Børnenes Kontor Aalborg og Fonden Team Alabu Bolig.

Cykelholdet Team Alabu Bolig er stiftet af den almene boligorganisation Alabu Bolig i Aalborg. Her har beboere, ansatte og leverandører fra Alabu Bolig cykeltrænet og samtidig indsamlet hele 138.775 kroner, der nu doneres til fordel for børn, der risikerer at stå uden for fællesskabet. Formålet er at forbedre børnenes livskvalitet og selvværd.

“På holdet var vi 23 vidt forskellige mennesker, der har fundet hinanden i fællesskabet og som har haft nogle fantastiske oplevelser sammen både under træningen og på den 800 kilometer lange tur til Berlin,” fortæller holdkaptajn Susanne Kraglund fra Alabu Bolig i en pressemeddelelse.

Ikke første gang

Det er femte gang, at Team Alabu Bolig indsamler og donerer større pengebeløb til velgørenhed. Sidst var det BROEN Aalborg, der fik en donation på 124.000 kroner.

Her er det ikke tilfældigt, at det netop er børnene og nærområdet, der bliver støttet.

“Der er så mange gode tiltag, vi kan støtte, men vi har valgt at fokusere på børnene og at støtte ud fra et nærhedsprincip. Som almen boligorganisation har Alabu Bolig 6.000 lejemål i Aalborg-området, og ved at støtte lokalt vil både vores beboere, deltagerne på holdet og alle sponsorerne opleve, at de er med til at gøre en forskel i deres nærområde,” forklarer Susanne Kraglund.

Det indsamlede beløb på kr. 138.775 fordeles, så Børnenes Kontor Aalborg modtager kr. 103.475, mens Fonden Team Alabu Bolig modtager kr. 35.300.

Glæde hos Børnenes Kontor

Børnenes Kontor Aalborg, som er en lokalafdeling under Landsforeningen Børnenes Kontor, har til formål at hjælpe til ferieophold samt julehjælp for elever i Aalborg Kommunes skoler. Børnenes Kontor skaber gode oplevelser og bidrager til, at børnene får en nemmere hverdag.

“Vi er utrolig glade for at blive valgt til at modtage donationen, og da donationen falder op til jul, er det oplagt at bruge dem på julehjælp og være med til at skabe glæde og tryghed i højtiden. Med støtte fra Alabu Boligs cykelhold kan familier modtage madvarer til juleaften samt et beløb på kr. 250 til egne indkøb,” siger Nina Hav fra Børnenes Kontor Aalborg og fortsætter:

“Vi oplever desværre et stigende behov for julehjælp, og derfor betyder donationer som denne ekstra meget. Det er fantastisk at se, hvordan et initiativ som Alabu Boligs cykelhold kan gøre en konkret forskel for familier i en svær tid.

Vi er dybt taknemmelige for deres støtte og engagement”.

Fonden Team Alabu Bolig har til formål at støtte fritidsaktiviteter for børn af familier, der er beboere hos Alabu Bolig. Her har forældrene mulighed for at søge støtte til betaling af kontingenter og betaling af udstyr, hvis de af en eller anden årsag ikke har overskud til at sende børnene af sted til fritidsaktiviteter.

Fonden har allerede hjulpet flere unge til deltagelse i bl.a. svømning, gymnastik og fodbold.

Team Alabu bolig blev stiftet i 2013 på baggrund af et initiativ fra to ansatte hos Alabu Bolig, og projektet er finansieret af deltagerbetaling og sponsorater.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.