Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra 40D på Sams til bøfsandwich på VB: Du er fra Aalborg hvis du har smagt en…

Af Michael Qureshi

Aalborg er en lille storby.

For selv om vi efterhånden er mange mennesker i byen og i Aalborg Kommune, så er der stadig en del ting, som vi kan relatere til på kryds og tværs.

Vi er fælles om mange ting, og det gælder også nogle af de steder, hvor vi har spist gennem årene. Selv i generationer er der nogle ting, der er gået i arv i forhold til, hvad man skal have smagt på.

Så vi satte os ned på redaktionen og gennemgik nogle af de steder og deres specialiteter, som man skal have prøvet for rigtigt at kunne kalde sig for aalborgenser.

Har vi glemt nogen? Så skriv i Facebook kommentar-sporet!

Here goes…..Man er fra Aalborg hvis man har spist en…..

40D på Sams Barbeque

Det er en af de absolut største konger blandt legendariske retter i Aalborg. En kebab indbagt med pommes frites, oksekød tilberedt m/ specialkrydderier, stegt på roterende grill, med indbagt sandwich, pommes frites, salat og hjemmelavet dressing. Genialt… stadig i 2017.

Fra 40D på Sams til bøfsandwich på VB: Du er fra Aalborg hvis du har smagt en...

Hot Dogs på Fontænen

Hvis man skal have sig et ordentligt måltid til ingen penge, så er Fontænen stedet. Gennem mange generationer har aalborgensere spist sig igennem især de billige hot-dogs, og engang var det stedet i Danmark, der solgte flest “hottere”.

Dressingen på Jin Shing

Har man først smagt dressingen på Jin Shing i Nørresundby, så bliver man afhængig. Deres burgerdressing er faktisk så populær, at den bliver solgt i flere forskellige Superbest i Aalborg.

Læs også: Vi har testet 16 Aalborg-steder: Her er de bedste restauranter og Take Away

Bøfsandwich på Vestre Baadelaug

Tidligere kåret til Danmarks bedste bøfsandwich. Og det er også en moppedreng, som man får serveret derude ved Bådehavnen. Man skal virkelig være sulten for at komme igennem den, og den er præcis som en ægte jydebøf skal være.

Fra 40D på Sams til bøfsandwich på VB: Du er fra Aalborg hvis du har smagt en...
Bøfsandwich på VB
Thai Boxen

Det lille sted i Danmarksgade syner ikke af meget. Men Thai Boxen er altså et legendarisk sted, hvor man kan få en masse lækkert eksotisk Take Away. Selv deres hjemmeside er for vild med uskarpe billeder af maden. Men vi omfavner dem for de har eksisteret i så mange år.

Pizza Slice fra Natalie

Det er de færreste, der er trasket hjem fra “Gaden” uden på et eller andet tidspunkt at have haft et pizza slice fra Natalie med i hånden. Et sted der har reddet mange sultne aalborgensere gennem årene.

Chokoladebollerne fra Slotsbageren

Dem kan man bare ikke komme uden om. Der er nærmest tale om chokolade med boller, og man kan dufte dem på lang afstand. Nu skal man selvfølgelig huske, at de forleden flyttede fra Slotsgade til Boulevarden.

Læs også: Fra chokoladeboller til Tæppehandleren: Her er Aalborgs største legender

Aalborg bager

Hvidløgsmayo og Grillkylling fra Pita Mix

Det er afslørende, når man har været på Pita Mix. For man kan lugte hvidløgsmayoen på din ånde de næste 14 dage. Men man bliver megaafhængig af den og deres juicy grillkylling.

China Box

Danmarks bedste China Box på 4 kvadratmeter i Gågaden. Du dør muligvis af iltmangel inden du når at bestille, men kommer du ud med din China Box, så bliver du mæt og tilfreds. Det er også legendarisk i byen.

Fra 40D på Sams til bøfsandwich på VB: Du er fra Aalborg hvis du har smagt en...
Kø til China Box
Forårsruller fra Nanking

To år i træk kåret til Aalborgs bedste Take Away af Just Eat. Og det skyldes i høj grad deres forårsruller, som er fantastiske. Nanking er et sted, som Aalborg i mange år har holdt meget af.

Læs også: Vandt Just Eat-pris: Her er Nordjyllands bedste Take Away-sted

Nanking Aalborg

Tallerken fuld fra Klostertorvet

Når man har boet i Aalborg har man naturligvis prøvet en tallerken fuld fra Klostertorvet. Hvor du får serveret en omgang burritos, nacho’s suppleret med kold salat og en masse creme fraiche, salsa og guacamole.

Tage’s Pølsevogn

En ristet “hotter” fra Tages skal man ikke tage fejl af. Den er blevet kult i Aalborg og har ligget der i en evighed. Det er noget, der bare skal smages, hvis man bor i byen.

Kæmpe kø til gratis burgere: Ny burgerrestaurant i Aalborg fik varm modtagelse

Fra 40D på Sams til bøfsandwich på VB: Du er fra Aalborg hvis du har smagt en...

Del artikel

Andre læser også