Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt på Aalborg: Her står én af Danmarks travleste fotofælder

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Bruger du mange timer på landevejene tæt på Aalborg, så bør du måske læse med her.

På Aalborgvej, tæt på Aabybro, står én af landets travleste fotofælder nemlig placeret. Det viser nye tal fra Rigspolitiet.

Fotofælden på Aalborgvej har siden 2021 haft 5.617 sager, og er dermed den fjerde mest indbringende stærekasse i hele Danmark.

Til sammenligning har en fotofælde på Nykøbing Mors haft 17.881 sager, og lægger sig dermed i en ret kedelig top 1.

Har hjulpet på fartoverskridelser

Siden indførelsen af de såkaldte stærekasser i 2021 er der blevet udskrevet imponerende 111.182.200 kroner i bøder for automatisk fartkontrol.

Disse hastighedskameraer har ikke kun bidraget med mange millioner kroner til statskassen, men har også vist sig at være en succes, da antallet af blitzede bilister er dykket betydeligt i samme periode.

I 2021 blev der registreret hele 42.085 sager om hastighedsoverskridelser ved landets 20 stærekasser.

Dog er tallet faldet drastisk til blot 25.753 sidste år – en bemærkelsesværdig reduktion på næsten 40 procent.

Del artikel