Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forventer rekordantal deltagere: Karnevalsvogne får ikke plads i busser og tog

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Rafael Zajac
Foto: Rafael Zajac

“Venner er vigtigere” skriver Nordjyllands Trafikselskab i en pressemeddelelse, og derfor bliver der ikke plads til karnevalsvogne i busser og toge til årets karneval.

Et rekordstort antal mennesker forventes at deltage i årets karneval i Aalborg den 28. maj. Det giver uden tvivl fyldte busser og tog, da så mange som muligt opfordres til at benytte den kollektive trafik.

Hvis man  har et gyldigt karnevalsarmbånd på, kan man f.eks. køre gratis med NT’s busser og alle tog i Nordjylland fra fredag den 27. maj kl. 16 til søndag den 29. maj kl. 19.00.  

NT oplyser, at de indsætter ekstra busser og togvogne, men at man skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at tage karnevalsvogne (barnevogne, klapvogne, trækvogne og lignende) med i busser, tog eller togbusser.

Tag afsted i god tid

Dette tiltag skal bl.a. sikre, at alle kan få deres venner med. 

Vi ved af erfaring, at ”karnevalsvognene” er fast inventar for karnevalsdeltagerne, og vi har tidligere  oplevet, at en meget stor del af ståarealet i vores tog har været fyldt med vognene, hvilket så har betydet,  at vi har måtte afvise feststemte karnevalsgæster, og det er ikke nogen god start på en ellers fantastisk dag. 

Det har vi taget konsekvensen af, så det er ikke muligt at medbringe vognene” siger Mette Henriksen, chef for kunder, salg og kommunikation hos NT.

NT opfordrer til, at man tager afsted i god tid, og gerne dagen før, hvis man kan, så færrest muligt skal rejse på præcis samme tid.

Hvis man skal med bus eller tog, skal man være opmærksom på, at der er indsat togbusser mellem Aalborg og Århus H. Man kan i øvrigt finde alle afgange og ankomster for busser, tog og togbusser på rejseplanen.dk. 

Del artikel

Andre læser også