Cirkus, kulørte drinks og lækker mad: Se de første billeder fra Pincho Nation i Aalborg
Lige siden det blev afsløret, at det svenske restaurantkoncept Pincho Nation havde planer om at åbne på hjørnet af Ved Stranden og Jomfru Ane Gade har spændingen været stor.
Pincho Nation er kendt for sit cirkusinspirerede koncept og er indretningsmæssigt ulig noget andet spisested i Aalborg.
Nu er dagen så endelig kommet, hvor aalborgenserne kan opleve de enormt flotte – og gennemførte – lokaler samt smage maden.
Vi var selvfølgelig på besøg til åbningen for at se, hvad restauranten kan byde på, og blev imponerede fra start.
Da vi ankom fik vi stukket hver vores lille bøtte popkorn i hånden af en medarbejder i cirkusuniform, og mens vi ventede på maden, gik tjenerne rundt blandt bordene og jonglerede med bolde.
Hvis du nogensinde havde fortalt os, at jonglerende tjenere var en mulighed, havde vi grinet, men Pincho Nation er 100% dedikeret til deres cirkusstil.
Mad fra hele verden
Restauranten har plads til 115 gæster, og uanset hvor du ender med at sidde, vil du have noget spændende at kigge på.
Indretningen er vild, og hvis du er på en akavet første date, hvor du ikke ved, hvad du skal tale om, kan du hvert fald få en halv time til at gå med at pointere alle de interessante detaljer i lokalerne.
Fra det blomstrede tapet til de stribede lamper og de røde velour møbler (og ja, de jonglerende tjenere) – der er nok at kigge på.
Men nu skal det hele ikke handle om indretningen (som vi elsker… can you tell?).
Menukortet er bredt og har med garanti noget for enhver smag; og det gode er, at du selv bestemmer, hvor meget du vil spise.
Retterne er i tapas-størrelse og kan bestilles via Pincho Nation’s app, så du løbende kan vurdere, hvor sulten du egentligt er.
Retterne er inspireret fra alle verdenshjørner, og vi kan hurtigt lige nævne, at du bl.a. kan smage græsk gyros, mexicansk reje tostada, engelsk fish & chips og meget, meget mere.
Det er muligt at se den fulde menu på Pincho Nation’s app.
Lækre, kulørte drinks
Udover det store menukort er der også et langt drinkskort, der både har drinks med og uden alkohol.
Det er også en del af charmen hos Pincho Nation, at du kan bruge det som opvarmning før, du skal i Gaden en fredag aften, eller du kan tage hele familien med til en hyggelig komsammen midt uge. Det er et sted for alle.
For at vende tilbage til drinksene var restauranten i sin first-mover på cocktails med slik, og det holder de heldigvis stadig fat i.
Du kan bl.a. bestille en Pop & Donut med popkorn og donut (duh), en Fizzy Bubblizz med syrligt slik eller en Raspberry Licorice med lakrids/hindbær slik.
Igen lyder vores opfordring: Download deres app og se det fulde udvalg, fordi der er rigtigt meget at vælge mellem – alt for meget til én artikel.
Du kan læse mere og booke bord her.