For første gang i seks år: Her kommer Coca Colas ikoniske jule-lastbil
Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Foto: Coca-Cola Company
Juletiden nærmer sig med hastige skridt.
Vi kender det ikoniske rensdyr fra Tuborg Julebryg-reklamerne. Men husker I også Coca Cola jule-lastbilen? Den der bringer minder om de gode gamle dage frem.
For første gang i seks år ruller den ikoniske Coca-Cola-lastbil ind i Danmark, og mellem d. 17. november-23. december vil man kunne opleve den i 30 danske byer rundt omkring i landet.
Her bliver der uddelt gratis Cola’er, og man kan få sig et lidt ekstraordinært billede til sin Instagram eller Facebook.
Den legendariske Coca Cola-lastbil kommer selvfølgelig også til Aalborg-området.
Den 30. november parkerer den ved den spritnye Superbrugsen, Havnegade 10 i Nørresundby mellem 12 og 18.
2. december holder den så uden for Bilka i City Syd mellem 12-18.
Dagen efter ruller den atter til Nørresundby, hvor den er ved Kvickly på Loftbrovej 17 mellem 12-18.
Jul med Coca-Cola
Coca-Cola har siden 1930 stået som et klart symbol for højtiden, og som de fleste nok allerede ved, så kan Coca-Cola også tage æren for den udgave af Julemanden, som vi kender i dag.
I 1931 optrådte Julemanden nemlig for allerførste gang i sine Coca-Cola-røde klæder – i en nu verdenskendt reklame for brandet.
Mange julereklamer er kommet til siden dengang, og i 1995 blev den glimtende lastbilkaravane også introduceret i kampagnen “Christmas Caravans”, som i dag er én af de mest anvendte reklamer for Coca-Cola nogensinde.
Derfor er det også helt naturligt, at mange af os forbinder den nu ikoniske julelastbil som et startskud på den kommende sæson og får det til at krible i maven af spænding og begejstring.
Iskold juleglæde
Men i år behøver vi ikke at nøjes med synet af lastbilen på tv-skærmen. For første gang i seks år kører lastbilen ud på de danske vinterveje for at sprede juleglæde – og selvfølgelig for at servere en iskold Cola.
“Julen er højtid for Coca-Cola, og julelastbilen er for mange danskere lige så stor en del af julen som rensdyr, bjældeklang og julemandens kane. Derfor er vi meget glade for, at vi igen i år kan køre rundt til danskerne med julelastbilen, der bringer nostalgi og skønne juleminder frem hos rigtig mange mennesker.
“Vi håber, at rigtig mange danskere vil kigge forbi, når julelastbilen åbner op for et magisk juleunivers,” fortæller Peter Hædersdal, Senior Brand Manager hos Coca-Cola Danmark i en pressemeddelelse.
Så husk at kig forbi, nyd den gode stemning og smag på den iskolde juleglæde.
Læs mere om Coca-Colas julerejse her og se hvor du ellers kan opleve lastbilen her.
Knap så heldig topplacering: Aalborg med i toppen på klamydia-liste
Skrevet af: Michael Qureshi
Vi praler gerne her i Aalborg, når vi ligger i toppen af diverse undersøgelser og kåringer.
Senest da vi var på Top 25 over de bedste mindre byer i hele verden.
Men så er der også lister, som er knap så fede at ligge i toppen af.
I ny liste offentliggjort af Sundhedsstyrelsen er Aalborg Kommune også helt i toppen. Men lige præcis denne er knap så flatterende at være helt i front på.
Den handler nemlig om tilfælde af klamydia. Der indtager Aalborg en fjerdeplads blandt alle landets kommuner.
Dog lidt optimisme at spore
I Aalborg Kommune blev der i 2018 for hver tusind unge mellem 15 og 29 år registreret 29,6 tilfælde. I forhold til 2017 er Aalborg Kommune dog gået fra andenplads til fjerdeplads.
Desværre er selve Region Nordjylland topscorer på klamydia-listen.
Solrød Kommune indtog i 2018 førstepladsen med 33 klamydiatilfælde pr. 1000 unge i aldersgruppen 15-29 årige, efterfulgt af Halsnæs, Kerteminde og Aalborg.
Københavns Kommune kommer ind på en 9. plads, mens Aarhus ligger på en 17. plads og Odense på 27. plads.
De kommuner med færrest tilfælde er Ærø og Samsø. Her blev der kun registreret hhv. 8 og 12 tilfælde pr. 1000 unge i alderen 15-29 år.
På tiendepladsen finder vi Frederikshavn Kommune.
Stigning i tilfælde
Sammenlignet med sidste år er der sket en stigning på knap 500 klamydiatilfælde. Dermed er niveauet tæt på det højeste nogensinde, som var i 2016 med 34.134 tilfælde.
“Det er ikke et acceptabelt niveau for en sygdom, der både nemt kan forebygges og behandles.
Klamydia kan behandles nemt med antibiotika, men det kan have store konsekvenser at have ubehandlet klamydia så som underlivsbetændelse, sterilitet og betændelse i bitestikler hos mænd,” siger Anne Rygaard, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Kom i julestemning med hele familien: Syng julen ind med Sigurd Barrett
Skrevet af: Michael Qureshi
PR-fotoOm 18 dage går vi rundt om juletræet og synger julesange og åbner gaver i flæng.Men de fleste af os elsker at komme i julestemning før selve juleaften, og i weekenden er der den perfekte anledning.Tag børn og børnebørn i hånden og få en uforglemmelig oplevelse for hele familien, når Sigurd Barrett og Bjørnen Bjørn igen i år synger julen ind i Musikkens Hus.Det sker på søndag d. 8. december kl. 16.00.
Der plejer faktisk at være totalt udsolgt på forhånd, men Musikkens Hus fortæller fredag til MigogAalborg, at der stadig er få ledige billetter. Så skynd dig og book dem her.
Sigurd og Bjørnen Bjørn
Traditionen tro er Sigurd og Bjørnen Bjørn tilbage med deres store juleshow ‘Syng julen ind med Sigurd Barrett’.
Igen i år vil der være nissedrillerier, historier, børnekor, musikere med nissehuer og masser af fællessang.
Sigurds julekoncerter er for længst blevet et tilløbsstykke overalt i landet. Billetterne koster 175 kr. stk.
Der bliver mulighed for at synge julen ind, store som små, med både julens salmer og sange men også med Sigurds egne kendte sange fra tv.
Tag børn og børnebørn i hånden… vi ses til ‘Syng julen ind med Sigurd Barrett og Bjørnen Bjørn’.
Publikum får udleveret et sanghæfte med tekster, så der kan synges med ”for fuld juleudblæsning”.
Det bliver en fantastisk oplevelse for hele familien – unge som gamle – hvor alle med garanti kommer i den rette julestemning!
Hvad: Syng julen ind med Sigurd Barrett Hvor: Musikkens Hus Hvornår: Søndag d. 8. december kl. 16.00 Billetter her
Lynkonkurrence
Vi udlodder 4 billetter til Sigurd Barrett på søndag
Vi trækker vinderen allerede lørdag eftermiddag.
Sådan vinder du;
Like opslaget lagt på MigogAalborgs Facebook
Skriv hvem du vil tage med
Fri bar i bobler og Strawberry Daiquiris: Kom til Ladies Night på Heidi’s
Skrevet af: Redaktionen
Foto: Heidi's Bier Bar
Er du træt af dårlige scorereplikker og lumre mænd i nattelivet, så har vi en god nyhed til dig.
Heidi’s Bier Bar afholder nemlig snart Ladies Night, som plejer at blive hurtigt udsolgt.
Det sker fredag d. 10. januar fra kl. 19.
Fri bar, mandling underholdning og masser af fest
Ladies Night’s store popularitet forstår man jo egentlig godt, når man hører, hvad der er på programmet.
Klokken 19.00 bliver der serveret velkomstdrinks og efterfølgende er der fri bar i bobler helt frem til kl. 22.00.
Mellem kl. 19.00 – 20.00 er der desuden fri bar i husets Sjusser og Strawberry Daiquiri, og som om det ikke skulle være nok; halv pris på cocktails indtil kl. 22.00 …
Men de gode nyheder stopper bestemt ikke der.
Der er nemlig udsigt til lidt lækkert for øjnene i form af mandling underholdning, som Heidi’s dog ikke vil løfte mere af sløret for nu.
Og nu kommer det bedste af det hele: Herlighederne i form af fri bar, underholdning og en fantastisk stemning koster kun 99 kr.
Hvad: Ladies Night Hvor: Heidi’s Bier Bar Hvornår: Fredag d. 10 januar fra kl. 19
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Bannere
Visning af bannere på siden.
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Tag Manager
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Google analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.