Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musik og vilde rabatter: Foodtruck siger farvel med stor afslutningsfest

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Friis Shoppingcenter
Foto: Friis Shoppingcenter

Det var med sydamerikanske toner og stor begejstring, at de fire argentinske venner Lucas, Emanuel, Marcio og Pedro åbnede foodtrucken Kulía i maj 2022.

I løbet af sommeren har foodtrucken både været at finde på Nørresundby havn og foran Friis Shoppingcenter, hvor aalborgensere har kunne bestille varme, sprøde sandwiches og de ekstremt populære ostefritter.

Nu hvor sommeren er gået på hæld, og frosten nipper i vores fingerspidser, er det ikke lige så tillokkende at spise udenfor, og derfor har vennerne besluttet sig for at lukke for sæsonen.

For at sige tak til deres mange kunder over sommeren og slutte af med et brag, har de besluttet sig for at holde en afslutningsfest søndag den 25. september fra klokken 17.00 foran Friis.

“Vi vil gerne takke Aalborg for den fantastiske støtte de seneste fire måneder. Derfor holder vi også en lodtrækning, som man automatisk deltager i, når man køber mad fra os. Vinderen findes søndag,” fortæller Lucas Baum.

Program for Kulías sidste dag:

Klokken 17.00 – Rabatter på menuen

Klokken 18.30 – Vinderne fra lodtrækningen findes. Præmierne er Kulías 60cm Crispy Chicken Sandwich og en særlig gave fra Friis

Klokken 19.00 – Happy hour med rigtig gode priser på menuen indtil lukning

Musik og vilde rabatter: Foodtruck siger farvel med stor afslutningsfest
Kuliás foodtruck holder foran Friis Shoppingcenter.

Det er ikke farvel, men ‘vi ses’

Selvom Kulía lukker deres foodtruck for denne omgang, betyder det ikke, at de forsvinder helt ud af Aalborgs madscene.

Nærmest tværtimod.

“Vi har modtaget en masse fede kommentarer om vores sandwiches og gode vibes, hvilket vi er meget taknemmelige for.

Derfor planlægger vi også at åbne dørene igen næste år med et anderledes koncept. Med andre ord udvikler og evaluerer vi forskellige muligheder.

Én af disse muligheder er selvfølgelig at starte en argentinsk restaurant med lækre steaks fra vores hjemland,” forklarer Lucas.

En autentisk argentinsk restaurant, der serverer de berømte steaks fra hjemlandet?

Ja tak, siger vi bare.

Men for at få den drøm til at gå i opfyldelse, har de brug for konstruktiv feedback og potentielt også private investorer.

“Vi vil meget gerne høre fra folk, der kunne have en interesse i at indgå i projektet med os,” tilføjer han til sidst.

Læs mere om afslutningsfesten her.

Hvad: Kulía foodtruck holder afslutningsfest
Hvor: Foran Friis Shoppingcenter
Hvornår: Søndag den 25. september fra kl. 17.00

Del artikel

Andre læser også