Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fontænen til salg: Hvad skal der ske med det legendariske sted?

Af Emil Kjær Jørgensen

Der findes legendariske steder i Aalborg. Og så er der Fontænen.

Den mytiske grillbar har eksisteret i godt 50 år, og det er ikke for store ord at kalde den en integreret del af Aalborgs nyere historie.

Derfor skabte det nærmest også choktilstande i byen, da vi for lidt over et år siden kunne fortælle, at grillbaren over dem alle var sat til salg på Gul og Gratis.

Men hvad er status på Fontænen anno oktober 2019?

Sund fast food på Fontænen?

Først og fremmest er Fontænen (heldigvis!) stadig åben, og der dufter endnu af en ristet med det hele i de sagnomspundne lokaler.

Fontænen til salg: Hvad skal der ske med det legendariske sted?

Det er også stadig ejeren igennem de seneste 11 år, Kent Aabo Sørensen, der står bag disken og tryller med burgere, hotdogs og bøfsandwich.

“Fontænen er stadig til salg, og vi har faktisk fået en del henvendelser på lokalerne det sidste års tid.

Der var blandt andet nogen, der undersøgte mulighederne for at åbne noget sundt fast food, men det bliver vist ikke umiddelbart herinde,” fortæller Kent til MigogAalborg.

Her på redaktionen har vi et lille håb om, at eventuelle nye ejere vil gå i Kents fodspor og måske stadig bibeholde noget af den helt specielle Aalborg-ånd som Fontænen har.

Det gør nærmest ondt at høre ordene “sundt fast food” og “Fontænen” i samme sætning, og der er jo heller ikke ligefrem mangel på nye fancy spisesteder.

Men der er kun én Fontænen.

“Folk må selvfølgelig gøre, hvad de vil med lokalerne, men jeg håber, at det bliver nogen, som vil udvikle lidt på stedet, for det bliver måske lidt stillestående efter så mange år,” fortæller den nuværende ejer.

De nye ministre kiggede forbi

Her på redaktionen besluttede vi, at tirsdagens frokost skulle nydes på Fontænen, og i den tid vi sad der, kom der både engelsktalende turister og stamkunder forbi.

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Vi har rykket kontoret ud i dag … Det er okay ?? #migogaalborg #aalborg #fontænen #gourmet #ikkesponsoreret #kontorgoals

Et opslag delt af MigogAalborg (@migogaalborg) den

“Kan jeg bestille to kyllingeburgere?” spørger en kunde.

“Ja, uden tomat og agurk.” svarer Kent uden at blinke.

Han kender sine kunder.

“Vi har rigtig mange stamkunder, men der er også stadig mange nye, der kigger forbi,” forklarer han.

Fontænen er efterhånden også blevet et sted, hvor inkarnerede aalborgensere inviterer udefrakommende hen.

“For nyligt havde jeg besøg af tre socialdemokratiske ministre, som indtog frokosten her,” siger Kent.

Der er med andre ord plads til alle på Fontænens gæsteliste.

Mere tid til familien

Selvom Kent elsker sine kunder, Fontænen og de mange minder og oplevelser, der følger med i den lille grillbar, så har han alligevel stadig et ønske om på sigt at slippe grebet.

Den primære årsag til salget af Fontænen er, at Kent gerne vil bruge mere tid med familien.

“Jeg har mange børn, og dem vil jeg gerne se lidt mere. Lige nu er det primært i weekenderne, at jeg kan bruge tid sammen med dem. Det synes jeg ikke er nok.” slutter han.

Kent oplyser, at folk stadig kan henvende sig, hvis de er interesserede i at overtage lokalerne. Det kan ske på 98161702.

Del artikel

Andre læser også