Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Direkte fra Aalborg: Sofie bliver Folketingets yngste kvinde

Nordjylland har fået en ny, super ung frontfigur på Christiansborg, og hun har tydelig Aalborg-dialekt på.

23-årige Sofie Therese Svendsen fra Det Konservative Folkeparti er nemlig blevet valgt ind som Nordjyllands konservative repræsentant og tager samtidig titlen som Folketingets yngste medlem.

Hun slår den mangeårige profil Per Larsen på 60 år, der har siddet i Folketinget siden 2019.

“Det er da ikke en hemmelighed, at jeg havde håbet, der var plads til både Per og jeg.

Det er nogle meget store sko, jeg skal fylde ud nu, men jeg er både stolt og rørt over det mandat, vælgerne har givet mig,” siger Sofie Therese Svendsen til MigogAalborg.

Direkte fra Aalborg: Sofie bliver Folketingets yngste kvinde
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Flere kvinder end nogensinde

Valget af Sofie falder i et år, hvor Folketinget i det hele taget bliver både yngre og mere kvindedomineret.

Ifølge DR.dk er 86 kvinder blevet valgt ind, hvilket svarer til 48 procent af pladserne, og gennemsnitsalderen i det nye Folketing er nede på 43,9 år, det laveste nogensinde.

Blandt kvinderne alene er gennemsnitsalderen 41,5 år.

At den alleryngste så kommer direkte fra Aalborg, er med til at placere både Aalborg og Nordjylland midt i den udvikling.

“Jeg synes, at det er vigtigt, at Folketinget afspejler befolkningen.

Det er vælgerne, der har valgt, hvem der skal repræsentere dem, og jeg synes, at det er fantastisk at der nu er den balance på Borgen,” slår hun fast.

Ved folketingsvalget stillede Sofie Therese Svendsen op med et klart afsæt i Aalborg og sin lokale politiske erfaring.

Hun har især profileret sig på tryghed i kommunen, både i de små lokalsamfund og i nattelivet i midtbyen, hvor hun blandt andet har peget på initiativer som Safehouse og bedre belysning.

Samtidig har hun gjort reel grøn omstilling til en mærkesag, hvor klimamål skal følges op af konkrete samarbejder med uddannelser og erhvervsliv om nye løsninger.

Endelig har hun slået på vigtigheden af en sund økonomisk styring, hvor kommunens penge bruges med omtanke, kernevelfærden prioriteres, og der stadig er plads til investeringer, der gavner både Aalborg og borgerne.

Tog overskrifter i efteråret

Sofie Therese Svendsen er i forvejen et kendt navn i lokalmiljøet som konservativt byrådsmedlem i Aalborg, og hun har allerede tidligere på året været en del af overskrifterne.

Under kommunalvalget i efteråret rullede en historie om, hvordan hun skrottede de klassiske, strømlinede valgplakater med professionelle fotografer til fordel for et selfie taget derhjemme.

Direkte fra Aalborg: Sofie bliver Folketingets yngste kvinde

De første billeder blev kasseret, fordi hun syntes, de var for stive og ikke lignede den Sofie, som folk kender fra hverdagen og sociale medier.

I stedet endte hun med et mobilbillede, hvor der bare er skruet lidt op for lyset.

Om det var et godt valg eller ej, er svært at spå om, men Sofie har i hvert fald sikret sig en plads på et af de vigtigste steder i Danmark.




Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.