Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Den er kæmpestor: Nu er de første Plusbusser kommet til Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen

Arbejdet med Plusbus er et af de største infrastrukturprojekter i Aalborgs historie.

Projektet er ved at gå ind i sin afsluttende fase, og senere i år kan vi glæde os til at prøve de nye giganter, på op mod 25 meter, i bybilledet.

Nu er der nemlig ikke længe til, at Aalborgs nye busforbindelse tages i brug, og de første Plusbus-eksemplarer er allerede kommet til byen.

To ud af 14 er ankommet til Aalborg

På Plusbus’ egen hjemmeside fremgår det, at de 24 meter lange busser skal afløse bybus linje 2 her fra foråret.

Vi har talt med Projektchef, Niels Bresemann Jensen, der bekræfter, at de første eksemplarer er kommet til byen, men at den forventede indvielsesdato er udskudt:

“Der er tale om i alt 14 stk., og der kom to før jul.

De resterende kommer løbende frem mod marts måned,” fortæller han og fortsætter:

“Lige nu taler vi om indvielse af Plusbus i slut august eller i september, hvor den forventes at være i ordinær drift.”

Den er kæmpestor: Nu er de første Plusbusser kommet til Aalborg
Foto: Facebook-gruppen Aalborg +Busser
Den er kæmpestor: Nu er de første Plusbusser kommet til Aalborg
Foto: Facebook-gruppen Aalborg +Busser

De kan snart ses i gadebilledet

Er man nysgerrig, så skal man dog ikke vente særlig længe, før man har mulighed for at se Danmarks første BRT-forbindelse (Bus Rapid Transit) i aktion.

Første glimt kan man forvente allerede om få måneder:

“Der er et testprogram for busserne. På et tidspunkt kan man begynde at se dem blive testet i gadebilledet.

Det kommer til at ske løbende i foråret på Plusbus-ruten,” afslører Niels Bresemann Jensen.

Han kan i samme omgang bekræfte, at Plusbus til en start vil have midlertidig endestation ved Aalborg Universitet i takt med, at det sidste stykke af strækningen mod det nye Universitetshospital i Gistrup bliver færdigt.

Plusbus-ruten vil, når den reelle endestation står klar, komme til at køre på en 12 kilometer lang strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Nyt Aalborg Universitetshospital.

FAKTA OM PLUSBUS

  • Har egen busbane og er altid prioriteret i lyskryds
  • Ruten tager ca. 30 min at køre
  • Jævn overflade uden huller og bump
  • Hurtig ind- og udstigning – typisk under 20 sekunder
  • Komfortable og støjsvage
  • Plads til 150-200 passagerer
  • Kører op til 50 km/t – i gennemsnit 21-22 km/t
  • Op til 25 meter lange
  • Ca. 7,5 minutter mellem busserne
  • Barnevogne kan medbringes i busserne
  • Miljøvenlig transportform
  • Forventes at åbne i 2023
    KILDE: Plusbus.dk

Følg Plusbus-arbejdet her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.