Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første gang på teaterscenen: Dygtig artist står bag musikken i “Nordkraft”

Af Stine Kjølby Christensen

Så er der ikke mange dage til, at “Nordkraft” får premiere på Aalborg Teater. 

Her er tale om en helt særlig historie, da den jo har rødder direkte i den aalborgensiske beton – og her på redaktionen kan vi ikke vente med at opleve forestillingen på teaterscenen.

Vi har allerede sat spotlight på den dygtige instruktør Jennifer Vedsted Christiansen og skuespiller Hamun Maghsodlo, og nu er det tid til at se nærmere på musikken. 

Det er nemlig ingen ringere end Selina Gin, der står bag musikken i “Nordkraft” – og det er faktisk første gang, hun får lov at skabe musik til teaterscenen. 

Første gang på teaterscenen: Dygtig artist står bag musikken i "Nordkraft"
Foto: Bobby Mandrup

“Vi kunne overhovedet ikke spille musik”

Selina Gin er kendt (og anerkendt) for sin stemme i det tidligere band Nelson Can. 

“Vi spillede med Nelson Can i 10 år. 

Vi startede egentlig bare, fordi det var sejt at have et band. Vi kunne overhovedet ikke spille musik,” fortæller Selina. 

Dette kom bandet tydeligvis efter, for i de kommende år endte de på de helt store danske musikscener – blandt andet på både Roskilde og Skanderborg Festival. 

Lige før corona-epidemien ramte Danmark, gik Nelson Can i opløsning, og Selina gik i gang med sit soloprojekt.

En dag læste Gin om instruktør Jennifer Vedsted Christiansen og hendes kompagnon Emma Sehested i avisen. Et par dage senere tikkede der er mail ind fra Jennifer 

Gin havde lige netop læst om Jennifer Vedsted Christiansen og Emma Sehested i avisen, og et par dage senere tikkede der er mail ind fra Jennifer

“Det var vildt surrealistisk, at hun tog kontakt. Hun havde opdaget mig i mit gamle band, og spurgte om jeg havde lyst til at samarbejde med hende i “Nordkraft,” fortæller Selina.

Et unikt samarbejde har skabt musikken

Sådan startede, hvad der nu er blevet et helt eminent samarbejde mellem de to og scenografen Petruska Miehe-Renard.

“Vi holdt rigtig mange møder om musikken helt fra start, hvor jeg fik lov at stille alle de “dumme” spørgsmål. Jeg har jo ikke prøvet at lave teater musik før, så det har helt sikkert været en god udfordring,” siger Selina, og fortsætter:

“Men det har også været så megasjovt! Ideerne er kommet meget hurtigere til mig, fordi det var en stillet opgave og vi kunne bruge hinanden hele tiden. 

Jeg har nok også brugt lidt mere tid på det, end jeg egentlig havde behøvet, men det har været så vigtigt for mig at løfte opgaven til sit højeste, når jeg nu har været så heldig at blive spurgt.”

Forskelligt musik til de tre akter

Den lille trekløver har – med stor respekt for bogen – forsøgt at udarbejde et nyt manuskript, der giver hver akt sit helt eget udtryk – både visuelt og musikalsk. 

“Det var vigtigt for os, at vi fulgte bogen – men vi har også været nødsaget til at skære noget væk, hvis vi ikke skulle sidde der i flere dage,” forklarer Selina med et grin. 

Nordkraft tager jo som bekendt udgangspunkt i 90’ernes Aalborg, hvilket Selina også har forsøgt at hylde gennem musikken. Dog med et nutidigt præg.

Musikken kommer desuden til udtryk i hver sin akt.

Forestillingen er nemlig opdelt i tre akter: Junkiehunde, Broen og Begravelsen. Hver akt har sin egen stemning, hvilket Selina også har forsøgt at ramme med musikken til dem. 

“For at få alle personligheder ind i det, har jeg lavet forskellig musik til alle tre akter.”

Den første er mere poppet, mens anden er rock/indie og den sidste mest er techno/punk.

“Det bliver alt i alt virkelig fedt, og jeg håber, at aalborgenserne vil komme og se det, vi har fået skabt sammen,” slutter hun. 

Der bliver altså noget at se og høre, når Nordkraft får premiere på lørdag. Og som det jo er med teater, så gælder det jo om at opleve det i virkeligheden. 

Du sikrer dig dine billetter til Nordkraft lige her.

Del artikel

Andre læser også