Første gang i Aalborg: Kæmpe MTV-fest på Club Stygge på fredag
Skrevet af: Michael Qureshi
Toomanylefthands fra en performance på Tinderbox
Foto: Andreas Konderup
MTV er et af verdens største musikbrands, og nu får aalborgenserne en unik mulighed for at stifte bekendtskab med én af tv-kanalens største internationale event-succeser.
For første gang nogensinde kommer det internationale festkoncept Club MTV nemlig til Aalborg, og natklubben Cluv Stygge i Vesterå har æren af at være den første klub på årets danske program.
Den første danske by i år
Aalborg bliver den første af foreløbig to danske byer, som Club MTV Tour besøger, og fans og gæster kan se frem til et brag af en fest helt i MTV’s ånd. Foruden Aalborg gæster MTV også Aarhus.
”MTV er lig med fest og musik, og vi glæder os til at bringe Club MTV Tour til Aalborg og give vores nordjyske fans og gæster en helt særlig oplevelse. Gæsterne kan godt begynde at glæde sig, for det bliver en fest ud over det sædvanlige,” siger Rasmus Dige, der er VP for Ad Sales hos MTV i Norden.
Til at styre musikken har MTV allieret sig med vinderne af Årets Danske DJ’s 2015 og Årets Club Navn ved DMA ’15, TooManyLeftHands, der står bag pulten og sørger for musikken på dansegulvet på Stygge.
Gæster og fans kan glæde sig til at blive taget imod som vaskeægte stjerner på den røde løber, og de kan se frem til et brag af en nat med hit-DJ’s, konfetti, vilde visuelle effekter, dansere, CO2-kanoner og et filmhold fra MTV.
Mere ambitiøse end nogensinde
Club MTV opstod i Storbritannien i 2013 og har siden afholdt 400 events på natklubber og festivaler verden over i bl.a. Storbritannien (UK), Australien, Kroatien og på Malta.
De to events i Aalborg og Aarhus er en del af den nordiske lancering af Club MTV. I efteråret 2017 besøgte Club MTV Odense og København, hvor i alt 1.000 gæster deltog i den vilde fest.
Nu uddeles Michelin-stjernerne: Disse kan hente Nordjyllands allerførste
Skrevet af: Mads Schytte (Gastromand)
Facadebillede af Restaurant Tabu.
Klumme skrevet af Mads Schytte fra gastromand.dkGastromand er også medejere af MigogAalborg
Michelin-guiden er større i Danmark end nogensinde.
Aldrig før har stjernerne været så tætte på os i Danmark men for nogen alligevel også så langt væk.
Flere restauranter end nogensinde har i dag en Michelin-stjerne, og rygterne om hvem de næste på listen bliver, flyver rundt i medierne i disse dage.
Får vi endnu en 3-stjernet i Danmark udover Geranium?
Kommer der nye spillere på banen? Vil Nærvær, Trio eller muligvis Restaurant Brace i København modtage deres første?
Der er endda rygter om, at NOMA 2.0 modtager mere end en stjerne ved uddelingen.
I Danmark kæmper vi bravt for at få guidens opmærksomhed, og alene det at modtage en stjerne er her i landet enormt stort.
Verdens Bedste Kok er fra Danmark
For få uger siden gjorde Danmark sig igen gastronomisk bemærket.
Kenneth Toft-Hansen fra nordjyske Svinkløv var nemlig rejst til Bocuse d´Or med sin coach Rasmus Kofoed (Geranium) for at kæmpe i Lyon i den uofficielle konkurrence om at blive verdens bedste kok.
Norge var storfavorit, efter at have vundet EM med adskillige længder over Danmark.
Kenneth og teamet havde dog trænet, kæmpet, svedt og blødt inden konkurrencen og stod skarpere end nogensinde – så skarpt, at de kom der fra med en guldmedalje.
En helt afsindig bedrift som vi skal nogle år tilbage for at finde, hvor Rasmus Kofoed selv vandt guld efter ”tredje forsøg”.
Vi kan noget i Danmark, og det er Michelin-guiden tvunget til at indse.
Ret fra Restaurant Tabu
Hvad med resten af Danmark?
Byer som Vejle, Fredericia og Henne Kirkeby har allerede landet en Michelin stjerne. Men højt mod nord her i Aalborg og øvrige Nordjylland har vi endnu den første tilgode.
I 2018 har de i hvert fald besøgt Nordjylland, hvilket endeligt bekræfter, at Michelin-guiden har været omkring i hele Danmark.
Mulighederne ligger altså for vores fødder – men har vi været skarpe nok i Nordjylland? Har restauranterne med ambitioner om at nå stjerner været i topform?
Vi ved, at vi i hvert fald er tættere på end sidste år. Men hvem er så i spil i Nordjylland?
Vores bud på en shortlist er følgende
Tabu, Aalborg
Drevet af den ambitiøse Michael ”Miv” Pedersen, som uden tvivl har evner og bestemt også ambitionen om en stjerne.
Der er nærmest fuldt hus hver eneste gang en anmelder har været forbi, og det er klart Aalborgs bedste bud.
Textur, Aalborg
Åbnede for blot et år siden, hvor Dennis Juhl fra Ruths Gourmet valgte at gå solo. Han driver i dag en restaurant på højt niveau til lave priser.
Der har været stor international eksponering af Textur, som kan hjælpe hypen.
Ruths Gourmet
I Skagen har ambitionsniveauet længe været tårnhøjt. Havde Dennis Juhl stadig været der, så er vi sikre på, at stjernen var landet der i år.
Der har dog været udskiftning på den vigtige køkkenchef-post det seneste år. Men omgivelserne og niveauet fortjener en stjerne.
Vendia Gourmet
Dygtige Kristian Rise har længe haft gang i noget stort i Hjørring. Der bliver kræset om detaljerne på Vendia Gourmet, som er en afdeling af bryghuset.
Det er samme koncern, der har Bistro V i Hjørring og Aalborg. Det skulle være ganske sikkert, at Michelin i 2018 besøgte Vendia.
Andre i spil til Bib Gourmand
Nu tænker I nok, at vi glemmer nogle stykker som fx Restaurant Mortens Kro eller Bühlmann. De skal bestemt også nævnes.
Her tror vi dog ikke på stjerner men muligvis en Bib Gourmand, som er en underkategori Michelin guiden.
Man får ikke en stjerne men nævnes som et sted, der er værd at besøge. Her står Textur også stærkt.
Sidste år var vores konklusion i den kedelige ende, og vi troede slet ikke på en stjerne.
I år er vi mere håbefulde.
Niveauet hos de andre er øget
Udfordringen bliver dog, at niveauet i hovedstaden og Århus, som vi baseliner imod, også har hævet niveauet.
Se fx på Frederikshøj under Wasim Hallal som ”blot” har en enkelt stjerne og sammenlign denne restaurant med Tabu – hånden på hjertet, de er et stykke fra hinanden.
Så selv om Nordjylland og navnlig Aalborg stormer frem så bliver det nok en udfordring – men vi har vi ikke mistet håbet!
Er vi klar til en Michelin-stjerne?
Er vi i Nordjylland klar til en Michelin-stjerne?
Nu har jeg boet heroppe det meste af mit liv, og jeg ved, at restauranter, hvor en helhedsoplevelse koster 1200-1500 for 6-7 retter med vine, snacks, bobler og kaffe som fx Mortens Kro og Tabu, kan have det svært økonomisk.
Det er mange penge og navnlig for en nordjyde (der er nok en grund til, at det hedder ”Aalborg-portioner”).
Hvis vi så begynder at flirte med Michelin-stjerner, så vil prisen unægtelig stige og hurtigt ligge på det dobbelte – til sammenligning koster menu med vin på Michelin-restauranten ”10 Trin Ned” i Fredericia 2000 kr.
Er Aalborg klar til at betale den slags for en middag?
Det er i hvert fald et must for ellers overlever restauranten ikke. På Gastromand og MigogAalborg håber vi inderligt for Nordjylland, at øvelsen kan lykkedes. Det vil være godt for øget mængde af gastro-turister, og hele regionen vil få en kæmpe blåstempling.
Meget mere end liebhaverboliger: Nye tiltag hos Thorkild Kristensen Havnen
Skrevet af: Christine Luca HornemannAnnonce
I 2016 flyttede ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensens City-afdeling fra lokalerne ved Mølleå Plads til nye lokaler i en af Aalborgs nye attraktive bydel, Østre Havn.
City-butikken flyttede ind i E-huset for at være en del af Aalborgs byudvikling.
Lokalerne er nemme at finde med udsigt til fjorden og med masser af gratis parkeringspladser.
I de nye lokaler mødes man af en virkelig hyggelig og hjemlig stemning, hvor de har et åbent tekøkken, duften af kaffe, en behagelig sofa man bare har lyst til at smide sig i og luften emmer af grin og godt humør.
For nylig har afdelingen gjort sig en række nye tiltag, herunder blandt andet et navneskift fra City-afdelingen til Havnen.
Ligesom alle andre mæglere
På kontoret på Østre Havnepromenade sidder ejendomsmæglerne Mette Wedfald og Cecilie Rafn samt sagskoordinator Gitte.
Telefonerne ringer og de falder ind og ud af deres samtale med den nyeste kollega, Mette Heiring.
Mette er kommet til fra en anden ejendomsmægler i byen med henblik på, som marketingchef, at skabe et nyt univers og fange nye kundegrupper for afdelingen Havnen på Østre Havn.
Det nye univers Mette skal være med til at skabe, er blandt andet et kulturskift i aalborgensernes opfattelse af ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen.
“Mange ser Thorkild Kristensen som en luksusmægler. “Det er den ejendomsmæglerforretning man vælger, hvis man bor i en kæmpe villa i Hasseris og de er virkelig dyre” sådan tænker de fleste om os. Men det er slet ikke rigtigt,” fortæller Mette Heiring.
Butikschef Mette Wedfald følger op.
“Nej, vi er jo meget mere end det. Vi sælger jo også lejligheder i byen til 1.500.000 og villaer i oplandsbyerne til 2.000.000.
Vi sælger faktisk det hele og grundet vores to afdelinger i byen, har vi også kunderne til alle typer boliger. Og så skal man jo huske, at vi ikke er dyrere at sætte til salg hos end vores konkurrenter”
Mette har sågar været en tur på gaden for at høre, hvad aalborgenserne tænker om Thorkild Kristensen og det var ret påfaldende, hvad tankerne lød på.
Thorkild Kristensen er meget mere end 'dyre villaer' 'eksklusive boliger' og 'liebhaveri i Hasseris'☀️🏡Ved du, at vi har en afdeling på Havnen i Aalborg, som sælger sådan 'helt almindelige' boliger?😉Vi kan også sælge dit hjem☺️Kom forbi til en kop kaffe eller ring til os på telefon 96155000 for en gratis og uforpligtende vurdering.
Videoen viser at aalborgenserne synes, at det er en prestige at sætte til salg hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen.
Derfor skal de nye tiltag være med til at få aalborgenserne til at forstå, at der er plads til alt og alle boliger hos Thorkild Kristensen Havnen.
Mange flere tiltag på vej
Udover det nye navneskift og kulturskift Thorkild Kristensen Havnen vil skabe, så lover de mange flere tiltag på vej til de mange kommende sælgere.
“Vi er på vej med mange nye tiltag, som gør, at kunderne ikke kan lade være med at spørge os, når de skal sælge deres bolig.
Og så kan vi jo give dem en professionel rådgivning og den altid gode service, de ikke kan sige nej til,” slutter Mette Heiring af med.
Thorkild Kristensens ejendomsmæglerforretning i Hasseris indestår stadig for salg af liebhaveri-ejendommene i Aalborg og omegn, hvor de er den mest sælgende butik indenfor liebhaveri.
AaB-profil med mange talenter: Lucas Andersen lancerer ny tøj-kollektion i Butler
Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Det vakte stor jubel i hele Nordjylland, da det i august blev offentliggjort, at fodboldstjernen Lucas Andersen vendte hjem til AaB.
Men han har faktisk mange andre talenter end fodboldkunst på grønsværen. Siden 2015 har han udviklet tøjbrandet Fréres sammen med sin bror Jonatan.
Mærket har haft stor succes online, og nu er brødrene Andersen klar til at tilbyde handlende i Aalborg midtby det eksklusive tøjmærke.
Modsætninger og fede detaljer
De har nemlig indgået en aftale med Butler i Algade, der som de eneste kommer til at forhandle Fréres i deres populære butik i Aalborg.
“Den første kollektion lavede vi, mens jeg spillede i Ajax i Holland, så det var en lidt mere hektisk periode.
Nu er vi omsider klar med anden kollektion, hvor vi har haft endnu mere tid til at nørde igennem og finde det helt rigtige udtryk,” forklarer Lucas Andersen til MigogAalborg.
“Kollektionen har fået navnet Opposé, som betyder modsætning på fransk.
Vi vil gerne bryde lidt med det traditionelle, og på en af trøjerne har vi eksempelvis taget det flotteste sommerbillede, og gjort det sort/hvid og generelt mere koldt i udtrykket,” siger brormand Jonatan Andersen.
De to brødre er inde over alle processer – lige fra designet til valget af materialer.
“Vi vil gerne lavet noget tøj, som har nogle fede detaljer, men hvor det samtidig er muligt at kombinere de enkelte styles. Det skal være hverdagstøj, som er behageligt at have på, men som samtidig ser fedt ud,” fortsætter Jonatan.
Butler er en af byens førende tøjbutikker, og her er man fuld af begejstring over samarbejdet med brødrene Andersen.
“Vores sortiment er håndplukkede fra nogle af markedets største modehuse, så vi tager ikke bare noget ind, hvis ikke der er kvalitet bag.
Det udtryk som Lucas og Jonatan har skabt med Fréres er i høj grad i tråd med resten af markedet, og min vurdering er, at deres brand kunne være i 10 af de bedste tøjbutikker i Danmark.
Derfor er vi naturligvis stolte af, at vi som de eneste kan tilbyde Fréres, og så ovenikøbet fra to lokale knægte, som virkelig har noget på hjerte,” fortæller butikschef i Butler, Karl Martin Hosbond, til MigogAalborg.
Den nye kollektion tæller primært overdele som t-shirts og hoodies, og der vil være begrænset udvalg på cirka 25 stk. af hver del i Butler.
“Vi har fået rigtigt gode tilbagemeldinger fra folk i branchen, så nu ser vi bare frem til at vise det frem for aalborgenserne,” afslutter Lucas Andersen.
Butler og Fréres holder lancering af den nye kollektion lørdag den 23. februar fra klokken 15.00-18.00, hvor der både vil være lidt godt til ganen, bordfodbold, hygge og ikke mindst muligheden for at se, købe og opleve den nye kollektion fra Fréres.
Hvad: Fréres i Butler Hvor: Algade 5, 9000 Aalborg Hvornår: Fra 23. februar klokken 15.00-18.00 (Reception)
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Tag Manager
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Google analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.