Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første etape af udvidelsen åbnet: Så lækkert er det “nye” Kochs

Af Stine Kjølby Christensen

Er man aalborgenser og vild med kaffe, så er der vist ingen tvivl om, at man før eller siden har stiftet bekendtskab med Kochs Kaffebar.

Siden 2013 har den aalborgensiske kaffebar efter bedste evne serveret deres sorte guld fra den lille hjørnebutik ved Algade og Roldgade.

Mange kaffebarer er kommet til siden, men det er bestemt ikke ensbetydende med, at Kochs Kaffebar er rykket bagud i feltet – tværtimod.

Faktisk var den voksende popularitet medvirkende til, at indehaveren Jesper Holm Andersen i januar kunne afsløre, at de nu havde fået tilladelse til at udvide lokalerne til dobbelt størrelse.

Første etape af udvidelsen åbnet: Så lækkert er det "nye" Kochs

Første etape af udvidelsen åbnet: Så lækkert er det "nye" Kochs

Siden da har den altså stået på en omfattende ombygning, der også stadig kører på fulde drøn – men i dag kunne Kochs alligevel åbne dørene for en del af de nye lokaler – og dermed også hvad vi kan forvente af det endelige resultat.

“Vi er i dag blevet klar til at byde folk velkommen i vores nye underetage, der også om kort tid bliver slået sammen med vores “gamle” lokale på hjørnet,” fortæller Jesper til MigogAalborg.

Første etape af udvidelsen åbnet: Så lækkert er det "nye" Kochs

Forventes helt færdigt til efteråret

Den oprindelige underetage var efterhånden blevet lidt for intim til den voksende kundekreds, og – som Jesper siger – “ikke et sted, man tager hen på date.” Men med de nye lokaler ser det virkelig ud til, at kaffebaren i fremtiden nok skal kunne rumme alle slags besøg.

“Når vi er helt færdige med ombygningen, så runder vi nok omkring de 300 kvadratmeter.” siger Jesper og fortæller, at ombygningen sandsynligvis vil stå på i nogle måneder endnu.

Første etape af udvidelsen åbnet: Så lækkert er det "nye" Kochs

Blandt andet skal lokalerne også udvides med en stor udendørs tagterrasse i forlængelse med den eksisterende overetage. Der er derfor nok at tage fat på.

“I forhold til byggeprocessen har vi været meget ramt af sommerferie, men inden længe skal vi lave status, og så håber jeg, at vi kan være færdige engang i efteråret. Men hvis der er noget vi har lært af det her, så er det, at man ikke skal love noget og sætte datoer – det bliver hele tiden rykket alligevel.

Vores plan er dog at hurtigst muligt blive helt færdige med stueetagen – og vi er rigtig godt på vej.” siger Jesper.

Første etape af udvidelsen åbnet: Så lækkert er det "nye" Kochs

Konceptet fortsætter

Kochs Kaffebar har altid værnet om “hyggen”, der er én af kerneværdierne i både konceptet og de omgivelser, kaffen brygges og nydes i. Sådan forstætter det også i de nye lokaler.

“Overordnet set har vi fastholdt vores stil, og der kommer ikke til at ske en helt masse med konceptet. Vi holder fast ved vores egetræsmøbler, men det var også vigtigt for os, at der skulle være siddepladser til alle – i den forstand, at nogle foretrækker at sidde højt, nogle vil sidde blødt.

Vi har derfor prøvet at skabe et “rum i rummet” og gå langt udenom en hektisk kantinestemning, hvor man sidder oveni hinanden.” forklarer Amalie Koch, som foruden at være ansat i kaffebaren også er Jespers datter.

Første etape af udvidelsen åbnet: Så lækkert er det "nye" Kochs

Første etape af udvidelsen åbnet: Så lækkert er det "nye" Kochs

Indtil videre har tilbagemeldingerne også kun været positive fra både nye og stamkunder, som også mener, at det er lykkes Kochs at tage den hyggelige stemning med sig ind i nabobygningen.

På menu- og kaffefronten er der heller ingen grund til at frygte de helt store ændringer.

“Der vil blive lavet nogle småjusteringer i menukortet, men ikke noget man som kunde vil kunne mærke.

Vores slogan En smag til forskel gør sig stadig gældende over hele fronten, men kaffe har altid været vores hovedfokus – derfor går 3/4 af pladsen også fortsat til den.” slutter Amalie.

Fik du læst vores iskaffe-guide med test af syv af Aalborgs bedste? Tjek den ud her

Første etape af udvidelsen åbnet: Så lækkert er det "nye" Kochs

Del artikel

Andre læser også