Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første dag med nye regler: Politiet roser Nordjylland

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Siden i går formiddags har politiet været ekstra til stede i politikredsen.

Det skyldes de nye regler, som betyder, at bl.a. restauranter, beværtninger, frisører og flere butikker skal holde lukket – og at man ikke offentligt må forsamle sig i grupper på 10 eller flere.

Formålet er at forhindre yderligere smittespredning i samfundet.

Og meldingen fra politikredsens operationsansvarlige, vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, er klar:

Dagen i dag er forløbet i god, ro og orden.

”Bødeblokken er forblevet i lommen.

Nordjyderne er indstillet på dialog, og de lytter til vores vejledning.

Og derfor har det ikke været nødvendig for os at udstede nogle bøder overhovedet,” siger Anders Uhrskov, der generelt roser nordjyderne for deres samfundssind.

Stor forståelse fra nordjyderne

Politifolkene ude på gaden har mødt stor forståelse fra alle nordjyder for den særlige situation, vi alle står i.

Enkelte derude har skullet vejledes lidt omkring lovgivningen, men langt de fleste steder har man selv fundet ud af indrette sig på en fornuftig måde.

”Vi har haft en del erhvervsdrivende, som har ringet ind til os, og de er blevet vejledt af vores personale i enten Servicecentret eller i Vagtcentralen,” fortæller vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der tilføjer, at Nordjyllands Politi internt har etableret et særligt rådgivningsteam om de regler, som kan sikre, at alle nordjyder får den bedst mulige vejledning af politiets personale.

Vil gerne have henvendelser

Nordjyllands Politi reagerer på de henvendelser, man får, fx oplysninger om steder, der fortsat er åbne.

I disse tilfælde er politiet enten kørt ud til det pågældende sted, eller også har politiets personale opklaret omstændigheder med en telefonsamtale.

”Mange steder har man blot været i gang med hovedrengøring, eller man har haft et andet formål med at være i sin butik. De erhvervsdrivende i Nordjylland har som sagt stort set alle lyttet til vores anvisninger,” understreger Anders Uhrskov.

Nordjyllands Politi vil fortsat være til stede i hele Nordjylland for at vejlede de borgere, der måtte være i tvivl om de gældende regler, ligesom vi i øvrigt henviser til de informationer, der ligger på www.coronasmitte.dk

Mener du, at der forhold, som som politiet bør kigge på, så kan ringe os på 114, så registreres det – og de kan køre ud og kigge på det.

Del artikel

Andre læser også