Første by i Danmark med særligt tiltag: Derfor er der gule striber i gågaden i Aalborg

Natten til søndag var der gang i Aalborgs gågader i midtbyen.
Det var dog ikke som det normalt plejer at være med folk på vej hjem fra byen. I stedet var ansatte fra Aalborg Kommune i fuld gang med at male gule striber for at dele gågaden.
Dermed bliver Aalborg den første storby i landet, som gør et helt særligt tiltag i forhold til at sikre, at folk holder afstand, når de shopper i byens gågader.
“Det er en måde, vi kan anspore, at folk skal holde afstand. Vi vil så gerne have, at folk kommer ud i vores gågader igen, og er med til at holde gang i detailhandlen.
Samtidig vil vi også gerne have, at folk husker at holde afstand, så smittetrykket ikke stiger, og folk ikke behøver at føle sig utrygge ved at tage ind og handle,” siger Aalborgs Borgmester Thomas Kastrup-Larsen til MigogAalborg.
Flere skilte sat op
Der er også opsat en række skilte rundt omkring i midtbyen, som supplerer de gule striber, og dermed hele tiden minder os om at holde godt med afstand.
Nordjyllands Politi er med på ideen og har samarbejdet med Aalborg Kommune omkring det seneste tiltag. Det har også ramt adskillige landsdækkende medier som Politiken, B.T. og Ekstra Bladet at Aalborg har delt gågaden op.
“Vi forsøger hele tiden at tænke over, hvordan vi kan indføre flere initiativer, som kan være med til at holde hjulene i gang i Aalborg samtidig med at vi alle er med til at efterleve retningslinjerne fra myndighederne,” slutter Thomas Kastrup-Larsen.
ANNONCE FOR AALBORGS NYE TAKE AWAY FESTIVAL
Støt lokalt og få Take Away mad fra en af byens gode spisesteder.
Måske en lækker bøfsandwich fra Svalegaarden MEST, Risotto fra La Locanda eller flæskestegssandwich fra Den Bette Kro. Priser på enten 55 kr. eller 75 kr.