Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag på den vildeste rejse: TV 2 søger nye deltagere til “Først til verdens ende”

Af Michael Qureshi
Foto: Peter Leth Larsen/TV 2
Foto: Peter Leth Larsen/TV 2

TV-konceptet Først til Verdens Ende er virkelig blevet en seersucces rundt omkring i verden.

På TV 2 Play kan man lige nu både se den britiske samt den danske udgave af programmet.

Konceptet er ganske simpelt. Deltagerne består af fem par sammensat med kærester, ægtefæller, venner, veninder, familie eller andre bekendtskaber.

De får til opgave at finde fra eksempelvis Aalborg til Singapore uden at de må tage et fly.

Dermed skal de rejse igennem alverdens lande for at komme frem til deres endelige destination.

Nu søger TV 2 nye deltagere, og de har faktisk spurgte MigogAalborg om vi ikke nok gerne vil sprede budskabet.

Vi ser meget gerne lokale deltagere fra Nordjylland, så hermed en kæmpe opfordring om at søge ind til casting.

Har kun minimalt rejsebudget

TV 2 søger fem makkerpar til en ny sæson Først til verdens ende, der er klar til at kaste sig ud i en kæmpe udfordring og et rejseeventyr uden sammenligning. 

Hvordan vil I komme i mål, når I ikke må flyve? Når I ikke må lede efter genveje på telefon eller computer? Og I kun har et minimalt rejsebudget?

I kan søge uanset om I er: 

Venner, eks-par, søskende, naboer, kollegaer, svigermor/svigersøn, fætter/kusine, forælder/barn, kærester, eller noget helt andet. 

Det vigtigste er, at I har et ganske særligt bånd og en fælles motivation for at drage afsted på denne rejse. 

Det skriver Strong Productions, som producerer programmet for TV 2.

Hvorfor drømmer I om at få denne oplevelse sammen? Har I brug for at udfordre hinanden, opleve hinanden, styrke hinanden, genfinde hinanden, er der noget i jeres forhold, I har lyst til at ændre, eller er der en helt anden grund?

Og hvorfor har I brug for at rejse ud i verden sammen for at opnå dette?

Er I klar til jeres livs eventyr, så skynd jer at sende en ansøgning!

Ansøgningsfrist: Mandag d. 20. juni.

For at kunne deltage, skal I kunne tage fri fra d. 21. oktober t.o.m. d. 11. december 2022 (med forbehold for ændringer af perioden).

Ansøgningen kræver at I uploader en kort video og et billede af jer begge.

Har I nogen spørgsmål, inden I ansøger, så skriv til: casting@strongproductions.dk

Du kan ansøge direkte her

Del artikel

Andre læser også