Først til mølle: Nu sætter Fårup Sommerland billige billetter i salg

Som vi skrev tidligere på ugen, så introducerer Fårup Sommerland igen 7.500 Grønne Fårup-billetter til en betydeligt reduceret pris særligt målrettet nordjyske gæster.
Grøn Fårup billetterne er netop sat i salg, i dag fredag d. 5. august kl. 9:00. Du køber lige her.
Grøn Fårup-billet sælges efter først til mølle-princippet og kun på Fårups webshop.
For at få fingrene i de billige billetter er det således om at være i god tid, for de første der køber, får den laveste pris, – som starter på kun 150 kr. pr. billet.
Billetten er fleksibel og kan bruges én valgfri åbningsdag inden for en periode på to uger. Se nedenfor for særlige forbehold ved køb af Grøn Fårup-billet.
Vær opmærksom på
- At billetterne sælges efter først til mølle-princippet, så de hurtigste egern i skoven får de billigste billetter. Der er billetter til og med uge 42.
- At på grund af stor efterspørgsel på samme tid – så kan du opleve at billetter allerede kan være solgt, når du forsøger at lægge dem i kurven, og derfor kan du ende med nogle dyrere billetter i din kurv, end dem du først så på skærmen.
- At de første billetter i hver uge kun koster 150,- og herefter vil prisen stige i takt med, at de billigste bliver udsolgte. De sidste billetter i hver periode koster op til 275,-
- At billetten kun er gyldig til den periode, den bliver købt til, og kan anvendes på en valgfri åbningsdag i hele perioden. Køber du fx en billet til uge 33-34, så kan du besøge Fårup på en valgfri åbningsdag i uge 33 eller 34.
- At billetten ikke kan ændres, refunderes eller kombineres med et ophold på Hotel Fårup eller andre kampagner og rabatter.
- At du skal købe billetten senest onsdag i den første gyldighedsuge. Så hvis du fx gerne vil købe billet til uge 33-34, så kan du senest købe billet onsdag i uge 33.
- At billetterne kun kan købes online, og du kan maksimalt købe 6 billetter pr. ordre. Vær opmærksom på, at Fårup ikke har åben alle dage i alle uger.
- At ved køb af Grøn Fårup Billet giver du samtidig samtykke til kommunikation fra Fårup – du kan naturligvis altid trække dit samtykke tilbage.