Før tid: Trafikeret strækning i Aalborg genåbner

Der har det sidste halve års tid været en del vejarbejde i City Syd. Det har for mange givet lidt større omveje til og fra job, eller når man skal ud og handle.
Særligt Letvadvej har stået for skud, der har været spærret i etaper.
Nu er der grønt lys forude for de aalborgensiske trafikanter, der skal på julegaveindkøb eller skal den vej forbi til og fra arbejde.
Færdigt tre uger før tid
Der arbejdes på kloakfornyelse, der blev påbegyndt i uge 31 og i første omgang estimeret til at løbe frem til uge 50.

Nu kan Aalborg Kommune fortælle, at den sidste del af kloakfornyelsen i Letvadvej mellem Nibevej og Digtervejen næsten er i mål, og at Letvadvej åbner igen mandag d. 28. november – tre uger før tid.
Lige nu bliver det sidste asfalt lagt på, så vejen er klar til åbning igen næste uge.