Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Følger trop: Aalborg Kommune vil give fuld løn under børns sygedage

Af Ane Johanne Damgaard

Hvis du er ansat i Aalborg Kommune og har et eller flere børn, er der gode nyheder.

Et forsøg med at give dig ret til at få fri under hele perioden, når du har børn, der er syge, er mandag aften kommet på bordet ved et byrådsmøde.

Politikerne blev nemlig enige om at søge Kommunernes Landsforening (KL) om dispensation til forsøget.

Det skriver Nordjyske.

Oprindeligt blev forslaget stillet af S og SF i Aalborg Byråd.

I Aalborg Kommune er der omkring 15.600 fuldtidsansatte – det er dermed den største arbejdsplads i Nordjylland, og forslaget kan komme til at dække en stor del af dem.

Man ved dog endnu ikke, hvilke afdelinger det handler om.

Til gengæld ved man, at det kan være med til at fastholde ansatte og gøre arbejdspladsen attraktiv for nye medarbejdere.

“Forslaget handler både om, at vi gerne vil være en mere familievenlig arbejdsplads.

Vi ved, at vores børnefamilier er utroligt pressede i hverdagen og særligt, når der er børn, der er syge, har gruppeformand for S, Lisbeth Lauritsen,” fortalt til Nordjyske.

Inspirationen til forslaget stammer fra en lignende ordning hos Norlys, der har fået stor ros.

Del artikel

Andre læser også