Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ingen Ronaldo: Fodboldhold i Aalborg har scoret flere selvmål end mål

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Det længeventede EM i fodbold starter i dag.

Vi kan forhåbentlig glæde os til en masse mål, når verdensstjerner som Ronaldo og Mbappé træde ind på banen for deres respektive lande.

Helt samme niveau befinder de danske ligaer sig naturligvis ikke på, og kigger vi på en af de laveste rækker, Serie 3, har det faktisk været ekstra svært for særligt ét hold at ramme inden for målskiven.

Kun to mål er det blevet til i hele sæsonen for Vejgaard Boldklubs Serie 3-hold; altså medmindre du tæller selvmål.

Her har holdet formået at score flere selvmål end regulære mål: nemlig tre styks.

Det giver dem ikke overraskende en sidsteplads i pulje 27.

Forsvaret er farligere end angrebet

Heldigvis kan holdet godt se det sjove i situationen.

“Det har simpelthen bare været stolpe ud i år. Vi joker lidt med, at vi må have haft en expected goals (xG)-statistik på 50 i sæsonen.

Vi har bare ikke kunne få bolden ind i netmaskerne,” siger Mathias Emil Christiansen, som er holdets træner, til DBU Jylland.

Han tilføjer:

“Altså, vi griner lidt af, at vores forsvar er farligere end vores angreb. Det er jo helt tragikomisk. Men ret skal være ret, for det er spillere fra alle positioner på banen, som har haft problemer med at sende bolden i det rigtige mål.

Vi prøver at give spillerne en masse skudtræning, men der er altså ligeså mange der ryger ved siden af, som der rammer mål lige for tiden,” fortæller Mathias, som forsøger at holde humøret oppe i truppen.

“Vi prøver at holde humøret højt, og vi har aftalt, at selvom vi rykkerne ned, så kæmper vi videre. Og vi er klar til at resette efter denne her sæson og starte på en frisk i Serie 4 efter sommerferien.”

Sæsonen er snart slut, men holdet mangler stadig to kampe. Den ene mod topholdet, Aalborg KFUM, og så én mod puljens nummer syv, Gug B. 

Og den sidste håber de altså på at vinde.

“Vi skal vinde over Gug! Det er den altoverskyggende målsætning, og hvis det sker, så fejrer vi det som om, at vi har vundet hele pisset!

Efter kampen har vi afslutningsfest, og så fejrer vi, at vi har stået alle sæsonens kvaler igennem sammen,” lyder det til sidst fra Mathias.

Del artikel

Andre læser også