Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fodboldfeber i Aalborg: AaB-FCK er næsten udsolgt

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: JONAS NIELSEN/Vesttribunen TV
Foto: JONAS NIELSEN/Vesttribunen TV

AaB er inde i en stærk stime, hvor man senest slog Brøndby IF hele 3-0 på hjemmebane foran et totalt udsolgt Aalborg Portland Park.

Noget tyder på, at AaB kan melde udsolgt til en hjemmekamp for anden kamp i træk.

Lidt over 13 i dag melder AaB således, at der nu er færre end 900 pladser tilbage til AaB-fans til dagens kamp mod FCK, der har kampstart klokken 18.00

3F Tribunen er udsolgt, A. Enggaard Tribunen har kun 25 pladser tilbage, mens Complea Tribunen har 50 pladser tilbage.

De resterende ledige billetter er ledige til stemningstribunen bag mål. Så hvis du synes søndag rimer på fodbold og fed stemning på stadion, så skal du nok ikke tøve med at få sikret dig din billet inden kampen.

Her er AaB-truppen

AaB har hentet ti point i årets første fem kampe, og senest er det blevet til sejre mod Brøndby I.F. og OB.

Inden mesterskabsspillets indledning har AaB fra fjerdepladsen to point op til Brøndby I.F. og fire point op til FC Midtjylland.

Cheftræner Lars Friis har efter lørdagens træningspas udtaget følgende 18 navne til mødet med FC København:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 24 Vladimir Prijovic, 26 Rasmus Thelander, 32 Casper Gedsted, 38 Oliver Ross, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.

Anders Noshe er med U/16-landsholdet i Schweiz, mens Magnus Christensen, Pedro Ferreira, Gudmundur Thórarinsson, Rufo og Lucas Andersen alle er ukampdygtige.

Dagens kamp mod FC København spilles kl. 18.00, og dørene åbner kl. 16.00. Fanzonen åbner allerede 15.30, og kom gerne i god tid for at undgå den værste kø ved indgangene.