Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flyv Business Class: DAT indsætter fly med 90 VIP-sæder på Aalborg-København

Af Michael Qureshi

Den næste måned kan du flyve med Danmarks største VIP-fly på ruten mellem Aalborg og København.

DAT indsætter et MD83 fly med 90 Business class sæder.

Normalt flyver DAT med et ATR72 fly, som kan medtage 72 passagerer på ruten mellem Aalborg og København.

Den næste måned, har selskabet valgt at indsætte deres MD83 i VIP-version på Danmarks største indenrigsrute.

“Vores MD83 kan normalt medtage 172 passagerer, men flyet er på nuværende tidspunkt konfigureret med 90 Business class sæder og 21 Economy sæder.

Der er ekstra god plads, faktisk op til 102 centimeter mellem sæderne på Business Class,” fortæller Jesper Rungholm, direktør og kaptajn i DAT.

Flyv Business Class: DAT indsætter fly med 90 VIP-sæder på Aalborg-København

Flyver både formiddag- og eftermiddag

Han fortsætter

“Vi startede op i mandags 7. december og på hverdage flyves der en eftermiddagsafgang fra Aalborg kl. 16.45.

På udvalgte dage op til jul flyves der både formiddags- og eftermiddagsafgange. Flyvetiden er kun 45 minutter med Danmarks største VIP-fly.”

Han lægger ikke skjul på, at det har været et udfordrende år at stå i spidsen for et dansk flyselskab.

“Vi har nu taget hul på årets sidste måned, og jeg tør godt sige, det har været et anderledes og hektisk år end forventet.

DAT vil derfor gerne gøre lidt ekstra for vores passagerer, så i december serverer vi en lille overraskelse ombord på vores MD83 VIP-fly,” siger Jesper Rungholm.

“DAT har endvidere fået en del forespørgsler på at udbyde flere sæder på ruten, da behovet er stigende. Dette er naturligvis positivt og jeg tænker, vores passagerer vil tage godt imod Danmarks største VIP-fly.

Jeg vil være at finde i cockpittet på et par af flyvningerne og ser frem til at byde velkommen ombord,” slutter Jesper Rungholm.

Priserne starter fra 299 kr. hver vej.

Du kan booke lige her

KONKURRENCE

I anledning af det nye tiltag udlodder DAT og MigogAalborg 2 billetter til VIP-flyvning Aalborg-København.

Se mere på MigogAalborgs Facebook (fra fredag d. 4. december kl. 20.30), hvordan du kan vinde billetterne.

Har du allerede bestilt, men vinder konkurrencen – så refunderes billetterne selvfølgelig.

Del artikel

Andre læser også