Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Corona presser priserne i bund: Flyv til London for 59 kroner

Af Emil Kjær Jørgensen

De billigste flybilletter fra danske lufthavne til flere storbyer er de laveste målt nogensinde.

Det er godt nyt, hvis man vil starte året med en tur til europæiske storbyer.

Det skriver Dansk Flyindex.

Her på MigogAalborg har vi undersøgt hvor billigt du eksempelvis kan komme til London, hvor RyanAir flyver direkte til fra Aalborg. (Priser tjekket via RyanAirs hjemmeside kl. 16.52 onsdag d. 29. november).

Tager du afsted 4. eller 6. januar, kan du komme til London fra 59 kroner, mens returbilletten koster 59 kr. (6. januar) eller 39 kr. (9. januar).

Vil du først afsted i februar, kan du også gøre det billigt. Her koster det 59 kr. på de fleste afgange, og du kan komme retur for cirka den samme pris.

Ryanair har fra den 10. januar 2022 og foreløbigt tre uger frem valgt at indstille 28 ruter fra fire danske lufthavne på grund af udviklingen i corona og nye rejserestriktioner.

Det skriver Check-in.dk.

Hvis du vil til London skal du altså afsted tidligt i det nye år eller vente til februar.

Konkurrerer som aldrig før

De lave priser skyldes ifølge direktør i Travelmarket, Ole Stouby, den lave efterspørgsel i forbindelse med coronapandemien.

Han peger på, at luftfartsselskaberne konkurrerer som aldrig før, og at der er meget kapacitet i markedet.

“Jeg vurderer, at priserne vil være rekordlave et godt stykke ind i 2022,” siger han i en pressemeddelelse.

Lave priser fortsætter næste år

Coronakrisen har været særdeles hård ved luftfartsbranchen, som i perioder har måttet parkere deres fly på jorden.

Denne gang er selskaberne dog nødt til at holde et vist beredskab, forklarer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

“De ved ikke, om restriktionerne bliver lettet hurtigt, hvis det viser sig, at Omikron slet ikke er så dødelig. Derfor er de nødt til at have fly i luften.

Men det er dyrt for dem, og særligt hvis der ikke er passagerer. Så de er nødt til at lokke passagererne i flyene med lave priser,” siger han.

Han vurderer også, at priserne vil være lave et godt stykke ind i 2022.

“Problemet for luftfartsselskaberne er, at der er ikke er ret mange, som vil ud at flyve på grund af restriktioner og Omikron.

Samtidig var der lagt op til en genrejsning af trafikken med en del fly i luften. Det mismatch gør, at de er nødt til at skrue på prisen, siger Jacob Pedersen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.