Først til mølle tilbud: Flyv med DAT til København eller Bornholm for 299 kr.
Det er den første tirsdag i en ny måned, og det betyder især en ting.
Det danske flyselskab DAT kører deres helt særlige “Først til Mølle” flybilletter. Det gælder både afgange fra Aalborg til København og Bornholm.
Prisen starter fra kun 299 kr. en vej med afrejse den efterfølgende måned.
Så billetterne der sættes til salg i dag gælder altså til november, hvilket er perfekt for rigtig mange, der vil nyde en efterårs get away til Hovedstaden eller Klippeøen.
Er størst på Danmarks største indenrigsrute
DAT skriver i en pressemeddelelse.
”Først til Mølle” billetter vises i bookingsystemet under “Kampagne”.
Billetter sættes til salg i vores system tirsdag formiddag (ca. mellem 11.30-12.00).
Der er et begrænset antal billette,r og kampagnen gælder så længe lager haves.”
DAT har for alvor indtaget Danmarks største indenrigsrute Aalborg-København, hvor de efterhånden har taget 50% af passagererne på ruten.
DAT er også det flyselskab på ruten med flest afgange.
Hos DAT fortæller direktør Jesper Rungholm, at flyselskabet oplever stor succes med Først til Mølle-kampagnen.
“Man skal være hurtig på aftrækkeren, da vi normalt har udsolgt ret hurtigt, efter de er sat i salg klokken 12.00.”
DAT har flere afgange ugentligt med deres Airbus. Øvrige afgange betjenes med ATR42 og ATR72, verdens mest klimavenlige regionalfly.