Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

200 goodiebags: Flying Tiger genåbner efter stor renovering

Af Ane Johanne Damgaard

Alle har en favorit blandt Aalborgs mange butikker, der altid redder dig, når du mangler en værtindegave, skal pynte op til fest, eller mangler grej til dit næste hobbyprojekt.

Og for mange er det Flying Tiger Copenhagen.

De har alverdens sager til krea, leg, spil, fest og hygge, og der er slet ikke grænser for, hvad der kan dukke frem på turen gennem labyrinten.

Flying Tiger Copenhagen i Bredegade har været igennem en større renovering, og nu er de klar til at lukke aalborgenserne indenfor i en butik, der er som forvandlet, men stadig med de samme skæve varer og farverige hverdagsartikler på hylderne.

Lørdag den 8. juni kl. 10.00 lukker de dørene op og inviterer til en åbningsfest med glitter og glamour for både unge og gamle sjæle.

Åbner med nyt koncept

De seneste måneder har Flying Tiger Copenhagen haft travlt med genåbningen af næsten 30 butikker rundt omkring i Norden.

De nyrenoverede butikker er skabt efter et nyt koncept, der lægger vægt på en visionær tilgang til butiksdesign, men i den grad også selve kundeoplevelsen.

200 goodiebags: Flying Tiger genåbner efter stor renovering

Du vil nu finde et opdateret labyrintlayout og nye oplyste butiksvinduer – alt sammen med det formål at gøre shopping nemmere og at skabe en mere personlig og engagerende oplevelse.

Goodiebags til de hurtigste

Når Flying Tiger Copenhagen på Bredegade åbner den 8. juni, bliver det med et brag af en åbningsfest.

Der vil være goodiebags til en værdi af mindst 300 kroner til de første 200 kunder i køen. Og du kan endda være så heldig at finde en guldbillet i din goodiebag med ekstrafede præmier såsom gavekort til butikken eller et Store Run, hvor man får 60 sekunder til at tømme butikken.

200 goodiebags: Flying Tiger genåbner efter stor renovering

Og så kan alle, der lægger vejen forbi den nye butik se frem til et hav af aktiviteter.

Du kan komme og spinne lykkehjulet, blive dekoreret af en kreativ omgang ansigtsmaling, få et sjovt ballondyr, som bliver lavet specielt til dig af en ballonmand eller få en slurk kaffe hos kaffevognen, der kommer forbi fra 10.00-14.30.

Er du betalende kunde i butikken på denne dag, får du en voucher, som du kan veksle til kaffe.

Åbningen finder sted lørdag den 8. juni fra kl. 10.00-16.00 på Bredegade 7B i hjertet af Aalborg.

Del artikel

Andre læser også