Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flotte outfits, lipsync og glamour: Stort Drag Juleshow indtager Aalborg

juledrag-1024x577

Elsker du fest, glitter og dragshows, er der et helt særligt juleshow på vej til dig.

Drag-trioen ”The Cocktail Destroyers” besøger nemlig torsdag d. 19. december Aalborg Streetfood fra kl. 19.30-21.30  med deres ”drag juleshow”.

Dronningerne bag skriver, at publikum kan forvente en aften i latterens tegn fyldt med lækre drag performances, flotte outfits, sjove lip syncs og en god omgang Drag Battle.

“Dette show er for dig som er fan af drag, eller dig som længe gerne vil opleve et dragshow, men aldrig før har haft muligheden. Drag er nemlig for alle, der kan lide at have det sjovt,” skriver de.

Showet er på dansk og har en aldersgrænse på minimum 15 år.

Aalborg Streetfood er tilgængeligt for kørestolsbrugere og der er unummererede siddepladser. Showet varer fra 19:30-21:30 med en pause i midten. Dørene ind til hallen med scenen åbner kl. 19.00. Køkkenerne i madhallen er denne dag lukket.

Drag battle: Publikum bestemmer

Drag trioen består af Britney Corvette – ifølge arrangørerne er hun den frække sønderjyske nissepige, der er kendt fra Klovn og som vinder af Absalons Drag Race sæson 2.

Diana Diamond er den søde nissepige, der er kendt fra DR P3 programmet “Matchet på Mælkevejen” og fra det omdiskuterede dragshow i børnehøjde, som hun havde på Frederiksberg Bibliotek.

Den sidste drillenisse hedder Mizz Privileze. Hun blev kendt som verdens første drag til at få en golden buzzer og komme i finalen Danmark Har Talent. Mizz er selv fra Aalborg og du kender hende måske også fra showet Aalborg Drag Fest, som hun står bag.

Publikum kommer da også til at spille en rolle i showet. De får nemlig mulighed for at ønske sange, som de tre drags skal optræde til og kæmpe om publikums gunst.

Trioen kalder det ”drag battle”, og det var et stort hit sidst, de var i Aalborg, hvor de endte med at optræde til alt fra ”Born this way” til ”Hjulene på Bussen” og Volbeats ”Forevigt”.

Køb billet til dragshowet her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.