Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flotte lejligheder står snart klar: Skriv dig op til de nye lejeboliger i Tornhøjgårdparken

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Himmerlands Boligforening
Foto: Himmerlands Boligforening

Det østlige Aalborg er inde i en rivende udvikling, hvor især området omkring Tornhøj har fået en markant makeover.

For kort tid siden er der kommet en helt ny Netto, dernæst åbnede Lidl deres næststørste butik på landsplan, inden Bogø og Wasabi Sushi for få uger siden åbnede en ny stor restaurant, som allerede er blevet voldsomt populær.

Og nu er vi klar med ny stor nyhed fra det forvandlede område.

Himmerland Boligforening er lige nu i fuld gang med at etablere Tornhøjgårdparken, som bliver et helt nyt boligområde i det nye bydelscentrum.

Og nu afslører de over for MigogAalborg, at ventelisten til 90 nye eftertragtede lejeboliger netop er åbnet.

Flotte lejligheder står snart klar: Skriv dig op til de nye lejeboliger i Tornhøjgårdparken
Foto: Himmerland Boligforening

Familieboliger klar til indflytning 1. oktober 2020

Tornhøjgårdparken var i 2016 blot en gammel forladt gård, men der er siden blevet investeret flere milliarder i en kæmpe opgradering af bydelen, så den nu har alt, hvad man drømmer om at have lige udenfor døren – og blot 15 minutter fra centrum.

Flotte lejligheder står snart klar: Skriv dig op til de nye lejeboliger i Tornhøjgårdparken
Foto: Himmerland Boligforening
Tornhøjgård i 2016, Før nedrivning.

1. etape af byggeriet står allerede klar til indflytning 1. oktober 2020, og der er lejligheder for enhver smag.

Man kan nemlig vælge mellem hele seks forskellige boligtyper, hvor størrelserne varierer lige fra en 2-rums bolig på 63 kvm. til en 4-rums bolig på 107 kvm. i to plan med stor tagterrasse og plads til hele familien – med en fantastisk udsigt, hvor man eksempelvis kan se hele vejen til Klarup.

I alle boliger er der lagt pæne trægulve med god slidstyrke og inventaret af god kvalitet i form af køkkener fra HTH og kølefryseskab, indbygningsovn og induktionskogeplade fra Miele.

I badeværelserne er der desuden forberedt til tilkobling af vaskemaskine og tørretumbler.

Flotte lejligheder står snart klar: Skriv dig op til de nye lejeboliger i Tornhøjgårdparken
Foto: Himmerland Boligforening
Flotte lejligheder står snart klar: Skriv dig op til de nye lejeboliger i Tornhøjgårdparken
Foto: Himmerland Boligforening
Flotte lejligheder står snart klar: Skriv dig op til de nye lejeboliger i Tornhøjgårdparken
Foto: Himmerland Boligforening
Flotte lejligheder står snart klar: Skriv dig op til de nye lejeboliger i Tornhøjgårdparken
Foto: Himmerland Boligforening

Fantastiske nye lejligheder, altaner og terrasser, lækkert inventar, alt inden for gåafstand og et nyt attraktivt område i byen. Det må da næsten koste en formue?

Men der kan du godt tro om igen. Huslejen starter fra 4.839 kr. for en 63 kvm. familiebolig, og du skal faktisk kun af med 8.074 kr. for den største lejlighed, som byder på 4 værelser, 107 kvm og en lækker tagterrasse på over 20 kvm.

Det gør familielejlighederne i Tornhøjgårdparken til de allerbilligste nyere lejelejligheder i Aalborg – hvor du tilmed får alt hvad dit indkøbs- og bolighjerte begærer.

Flotte lejligheder står snart klar: Skriv dig op til de nye lejeboliger i Tornhøjgårdparken
Foto: Himmerland Boligforening

Kultur, indkøb og miljø inden for kort afstand

Udover muligheden for at flytte ind i helt nye lejligheder, kommer beboerne som beskrevet også til at flytte ind i et af de mest spændende nye boligområder i Aalborg, der tilmed er tæt på det nye Supersygehus, motorvejen og centrum.

Som illustrationerne afslører, er området rigt på grønne arealer og gode stisystemer.

Alt det du skal bruge i dagligdagen – og lidt til – kommer til at være lige inden for gåafstand fra Tornhøjgårdparken.

Udover de gode indkøbsmuligheder i de nyetablerede supermarkeder, Netto og Lidl, er institutioner og skole kun et stenkast fra bydelen, og Danmarks første førerløse bus tilbyder nem (og sjov) transport rundt i området.

Flotte lejligheder står snart klar: Skriv dig op til de nye lejeboliger i Tornhøjgårdparken

Det første stoppested er nemlig lige uden for boligerne, og ruten går på langs af det østlige Aalborg op til Smedegårdsvej og Planetcentret. Derudover går der busser til også almindelige busser til midtbyen ca. hvert 10. minut.

Har du egen bil, er mulighederne for parkering også særdeles gode. Som beboer har du nemlig gratis parkering i området, og derudover har du også mulighed for at låne el-delebiler gennem firmaet TADAA!

Trekanten er hele områdets kulturhus med alt lige fra spændende foredrag, bibliotek og en hyggelig café.

Selvom midtbyens mange kulinariske fristelser kun er få kilometer væk, bliver det også nemt at blive fristet i Tornhøjgårdparken.

Bogø tilbyder alt lige fra hjemmelavet italiensk is, sandwich, salat og sushi og den får faktisk snart selskab af endnu et spisested i form af en nyetableret café, hvor ejerne er fuldt i gang med planlægningen.

Du kan se meget mere til lejlighederne her.

Del artikel

Andre læser også