ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flot hyldest til Vingegaard: AKKC lyser bygninger op i gule farver

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: AKKC
Foto: AKKC

Denne sommer er der ingen tvivl. Danskernes yndlingsfarve er og bliver gul.

Årsagen er ikke svær at gætte. Tour de France 2022 blev vundet af nordjyske Jonas Vingegaard – og så oven i købet i det år, hvor der var tourstart i Danmark.

Den sympatiske thybo har vundet danskernes hjerter, og hyldesten af VINDEgaard vil ingen ende tage.

På den afsluttende etape var Champs-Élysées fyldt med danskere, og i København i går var både Rådhuspladsen og Tivoli pakket med et menneskehav af den anden verden. I dag gælder det så en velfortjent hyldest i Glyngøre.

Men vi kan også her i Aalborg.

Flot hyldest til Vingegaard: AKKC lyser bygninger op i gule farver
Foto: AKKC

Oplyst i de smukke gule farver

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) holder lige nu velfortjent ferie, men det har ikke stoppet dem fra at lave deres egen flotte hyldest af Jonas Vingegaard.

Når mørket falder på, er bygningerne og det store scenetårn oplyst af den smukkeste farve af dem alle lige for tiden; gul.

AKKC er så heldige, at de kan styre lyset på bygningen hjemmefra via en app, og det har de udnyttet ved flere lejligheder til at sætte fokus på diverse initiativer – bl.a. også tidligere i år, hvor man viste sympati for Ukraine ved at oplyse bygningerne i gule og blå farver. 

AKKC vil være oplyst i de gule farver de næste aftener for at hylde Tour de France-vinderen 2022.

Flot hyldest til Vingegaard: AKKC lyser bygninger op i gule farver
Foto: AKKC

Del artikel

Andre læser også