Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flest besøgende nogensinde: 2022 slog alle rekorder i Fårup Sommerland

Af Emil Kjær Jørgensen
Fårupsommerland
Fårupsommerland

Det har været et særdeles begivenhedsrigt år for den nordjyske forlystelsespark Fårup Sommerland, der nu gør status over en rekordsæson, hvor parken samlet set har haft hele 17 procent flere besøgende end deres hidtidige besøgsrekord fra 2013. Samtidig har sæsonen budt på rekordhøje investeringer og overnatningstal for Hotel Fårup.  

Efterårsferien har rundet sin afslutning, og dermed har Fårup Sommerland nu sagt på gensyn til de sidste gæster i 2022-sæsonen, der skriver sig ind i historiebøgerne som en af de bedste i parkens historie.

Siden åbningen den 9. april har hele 768.683 oplevelseshungrende gæster lagt vejen forbi Fårup Sommerland, hvilket gør 👏🏼

“Vi kan se tilbage på en helt enestående sæson, hvor vi allerede den 11. september rundede vores tidligere rekord fra 2013. Vi har derfor længe vidst, at vi ville nå et utroligt flot besøgstal i år, men at det skulle blive så højt, havde vi alligevel aldrig turdet håbe på inden sæsonen. Det er vi utrolig stolte af, og vi er beærede over den massive opbakning fra vores gæster,” siger Niels Jørgen Jensen, adm. direktør i Fårup Sommerland.

Flest besøgende nogensinde: 2022 slog alle rekorder i Fårup Sommerland

Den tidligere besøgsrekord lød på 656.904 gæster, og der er således tale om en ny rekord, der er hele 17 procent højere. Alene i den netop overståede efterårsferie havde Fårup Sommerland besøg af 103.134 gæster. Ifølge direktør Niels Jørgen Jensens vurdering skyldes de flotte besøgstal i høj grad store investeringer og den løbende udvikling i forlystelsesparken:

“Rutsjebanen Fønix, som blev indviet i år, er uden sammenligning den største forlystelsesinvestering i Fårup Sommerlands historie, og den har åbenlyst været et stort trækplaster i samspil med vores mange andre oplevelsesmuligheder.

Derudover har vi igen i år investeret massivt i vores events som for eksempel Lysfald, der har været endnu større end tidligere. Samtidig har både danskerne og de udenlandske besøgende haft et opsparet behov for gode oplevelser, og derfor har vi også haft mange besøgende,” siger Niels Jørgen Jensen.

Rekord på Hotel Fårup og nye investeringer i 2023

De mange besøgende i parken har også smittet af på Hotel Fårup, der kan melde om et rekordår. Hotellet har haft en belægningsprocent på hele 90,5 procent og har samlet budt velkommen til 12 procent flere overnattende gæster sammenlignet med sidste år.

“Det er helt fantastisk, at så mange vælger at forlænge deres oplevelse i Fårup Sommerland med overnatninger på Hotel Fårup, hvor vi i år har haft flere overnatninger end nogensinde, siger Niels Jørgen Jensen og fortsætter:

“Vi er utrolig stolte og ydmyge over, at det har været muligt at skabe så flotte og markante resultater, og der er ingen tvivl om, at 2022 på rigtig mange fronter rangerer som det bedste år i Fårup Sommerlands historie. Det viser med al tydelighed resultatet af en uvurderlig indsats fra hele organisationen omkring Fårup Sommerland – og så er det tydeligt, at vores massive investeringer i parken er med til at gøre Fårup Sommerland attraktiv for både danske og udenlandske gæster. 

Med sæsonens afslutning retter Fårup Sommerland nu fokus mod næste år, hvor der er helt nye oplevelser i vente for de mange forlystelsesglade gæster.    

“Vi arbejder benhårdt på hele tiden at udvikle parken og de oplevelser, vi tilbyder vores gæster. Allerede nu kan vi godt afsløre, at vi næste år blandt andet kommer til at præsentere nye investeringer målrettet de mindste gæster. Samtidig vil vi som altid have stort fokus på fortsat at sikre en høj gæstetilfredshed, hvilket er et af vores vigtigste succesparametre,” afslutter Niels Jørgen Jensen.   

Fårup Sommerland slår dørene op til en ny sæson den 3. april 2023.

Del artikel

Andre læser også